Læsetid: 4 min.Opdateret: 29. juli 2024

Atlantic Hotel Lübeck anmeldelse

I hjertet af den gamle hansestad Lübeck finder man et dejligt og meget centralt beliggende hotel.

Denne anmeldelse er baseret på et ophold i et dobbeltværelse.

 

Atlantic Hotel Lübeck

 

Atlantic Hotel Lübeck Værelser

Vi valgte at bestille et såkaldt Comfort-dobbelt værelse, hvor der på billedet er angivet et badeværelse med badekar. Dette stemte så ikke helt overens med det, der var da vi ankom. Der var nemlig ikke noget badekar på det ellers lækre badeværelse.

Kan efterfølgende konstatere, at man har brugt de samme billeder af værelserne på både Comfort-dobbelt værelset og Superior-dobbelt værelset, hvor man må gå ud fra er den sidstnævnte værelsestype af de to nævnte, hvor der er badekar? Lidt ærgerligt at forvente noget som så ikke er der alligevel.

 

bad Atlantic Hotel

 

Bortset fra det manglende badekar, så var det et lækkert og indbydende værelse. Virkelig pænt og rent. Dette værelse vendte ud mod gaden, men man var overhovedet ikke generet af støj fra gaden.

Sengene var rigtig gode og behagelige at sove i, ingen dårlige hovedpuder, som ellers godt kan være en ting man støder på, især på mange af de danske hoteller.

Senge Atlantic Hotel

 

De mest populære faciliteter på hotel Atlantic i Lübeck

  • Parkering
  • Kæledyr tilladt
  • Gratis wi-fi
  • TV med tyske kanaler
  • Familieværelser
  • Ikkeryger-værelser
  • Restaurant Bar

 

Parkering i Lübeck

Hjemmefra havde vi bestilt parkering, og skrevet til hotellet om det var muligt at reserve en parkeringsplads til en hybrid bil. Hotellet kvitterede med svaret, at det var muligt, og at pladsen ville være klar når vi ankom.

Da vi ankommer til Hotel Atlantic i Lübeck bemærker vi at der er en parkeringskælder lige ved siden af hotellet, og tænker at det må være den parkerings kælder, vi har reserveret plads i hjemmefra. En mand kommer ud fra det lille vagt-skur-kontor ved indgangen til selve pladsen, og vi prøver at spørge, om det er her Atlantic Hotel har deres parkering. Han får straks skrevet en billet ud til os som vi så skal indløse og betale når vi kører ud igen efter endt parkering. Kører rundt et stykke tid i parkeringskælderen, og leder efter vores parkeringsplads, hvor der er oplader til bilen. Men ender øverst oppe uden at have fundet den hjemmefra reserverede plads… vi lader bilen stå og går ind for at spørge i hotellets reception, hvor vores reserverede p-plads er.

I receptionen står et hold meget imødekommende og venlige receptionister. På tysk får vi forklaret at den parkeringsplads vi har parkeret på ikke tilhører Hotel Atlantic, og den meget venlige unge pige i receptionen begynder at vise os vej med forklaringer både i tale og via kort.

Denne parkerings historie ender med at vi bliver holdende på den parkeringsplads vi allerede har, og konklusionen må være at Hotel Atlantic IKKE har opladere til el-biler, selvom de skrev via korrespondancen hjemmefra at de havde.

 

Morgenbuffet

Efter en dejlig nattesøvn i vores fine hotelværelse går vi ned mod morgenbuffeten.

Forventningerne er som altid måske nok lidt høje til det der med morgenbuffet på hotel, og denne morgen på Hotel Atlantic i Lübeck er ingen undtagelse.

Morgenmadsbuffeten svarer nok meget godt til en gedigen tysk morgenmadsbuffet. Her er hvad tysk morgenmad typisk byder på. Mange slags pølse-pålæg, sild og sildesalat. Deres brødafdeling er lidt tam i forhold til dansk standard. Lidt kedeligt udvalg, og halvtørt. Som kage ligger der noget der ved første øjekast kunne ligne en kanelsnegl, men det er noget kedeligt bakeoff, der er smurt med lidt choko. Udvalget af drikkevarer er ok. Der er hvad der skal være af både juice, the og god stærk tysk morgenkaffe.

I restauranten er der gang i både serveringspersonalet, der er meget hurtigt til at fjerne tallerkenen ligeså snart man har taget den sidste bid. Måske lige en tand for ivrig til søvnige danskere en tidlig morgen. Kokken ses flere gange i restauranten, hvor han er ude og rette buffeten til, og sørge for alt ser ok ud. Ordnung muss sein, som man siger i Tyskland.

Alt i alt må vi konkludere at man bliver fint mæt ved morgenmadsbuffeten, der er mad at indtage, og efter som vi er i Tyskland og ikke Danmark er dette nok et meget godt bud på, hvad man serverer til morgenmad i Tyskland.

 

Omgivelser

Hotel Atlantic ligger lige i hjertet af Lübeck. Det bliver ikke mere centralt, og når du først har parkeret din bil ved ankomst, kan du blot lade den stå, og fortsætte dit eventyr i byen.

Der er masser af restauranter og cafeer i Lübeck. Hvis man er vild med marcipan så skal man virkelig unde sig selv et besøg på Die Lübecker Marzipan-Speicher, der er en cafe, der servere de lækreste kager og kaffe. Her er også en butik, hvor du kan købe den berømte Lübecker marcipan.

Der er massere at se og opleve som besøgende i Lübeck, og byen vrimler med liv, og er en okay stor by.

Tripadvisor

Besøgende på Hotel Atlantic i Lübeck giver hotellet virkelig gode anmeldelser.

Hotellet i hjertet af Lübeck har i skrivende stund 4,6 stjerner ud af 5 mulige, hvilket giver hotellet bedømmelsen fremragende.

 

Anmeldelser oversigt