Lån penge trods RKI

Det kan være en udfordring at låne penge, hvis man er registreret i RKI – men der er håb forude. Man kan stadig låne penge, og der er nu endnu flere pengeinstitutter og virksomheder, der låner penge til folk, som er registreret i RKI, end nogensinde før – f.eks. Aurora Lån, som er helt nye i Danmark. Disse låneudbydere tilbyder gode og billige lån, på trods af en registrering i RKI. – lånene er dog stadig dyre end de traditionelle. Grunden til dette, er flere ting;

 

 

  • Pengeinstitutterne tager en vis risiko ved at lade dårlige betalere låne. – da grundlaget for at pengene bliver tilbagetalt er langt mindre.
  • Generelt synes de forskellige låneudbydere på markedet ikke at det er en god forretning, at låne penge, der ikke bliver tilbagebetalt.

 

Det kan være svært at få et lån hos låneudbyder, når man er registreret i RKI. Når man ansøger om et lån hos udbyderne, kigger de ikke efter hvor mange gange man er blevet registret, men erklærer blot man er blevet registreret – dette er tit det, der skal til, for at ansøgningen om lånet bliver afvist.

 

Lån penge trods RKI

 

Find nemt et lån trods RKI

Man kan stadig finde et lån trods RKI, men det kræver at man har tænkt sig at holde fast og kæmpe hårdt for det. Det er i mange tilfælde vist sig, at hvis man kæmper hårdt for det og ikke giver op, hvis én låneudbyder afviser en, så kan det godt lade sig gøre at få et lån.

 

Man kan bruge flere forskellige strategier, til at finde en låneudbyder, der er villig til at låne penge trods RKI, hurtigst mulig. Man kan sende alle de ansøgninger afsted til låneudbyderne som mulig, her vil deres svar oftest kommet hurtigt efter de har modtaget denne ansøgning. At søge efter lån med bestemte begreber kan også hjælpe. – f.eks. Lån på trods af RKI eller Ingen hindring trods RKI.

 

Hvad er RKI – og hvorfor er jeg registreret?

RKI, eller Ribers Kredit Information, er et anseligt register over dårlige betaler i Danmark. – Pengeinstitutter, virksomheder og butikker bruger denne information til at vurdere betalerens kreditegnethed, og derfor kan det svært at låne, hvis man er havnet i RKI som så mange andre. Hvorfor ender man i RKI?

 

  1. Man ender i RKI, hvis man ikke betaler sine regninger og de efterfølgende 3 skriftlige rykkere, som der er præcise regler omkring. Rykkerne skal være skriftlige før man kan meldes til RKI, og man skal have modtaget 3 rykkere og ikke mindre.Når man har modtaget de 2 første rykkere, må der ikke været varslet omkring RKI, og imellem de to, skal der som minimum være 10 dages mellemrum. Den 3. rykker skal dog varsle om en indberetning til RKI.

 

  1. Man kan også skylde penge til det offentlige, beløbet skal dog mindst være på 7.500 kroner, før det offentlige må angive en som dårlig betaler.

 

  1. Hvis man ikke er fyldt 18 år endnu, så må en registrering i RKI ikke ske.

Hvordan kommer man ud af RKI?

Man kan med sit NemID tjekke, om man er registret i RKI – på deres hjemmeside. RKI vil uden undtagelser informerer en, hvis man er blevet indregistreret som dårlig betaler. Hvis man ønsker at blive fjernet fra registret, skal ens gæld blot afbetales – og efterfølgende bede virksomheden, som man har lånt hos, at fjerne en fra RKI. Der rådes også til at få en kvittering, når gælden er blevet betalt.

 

Hvis man er en dårlig betaler, så er en registrering i RKI ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det kan nemlig formindsket chancen for at man gældsætter sig yderligere. – derved vil muligheden for at komme ud af ”den onde cirkel” være langt større.

 

Registret i RKI og på kontanthjælp

Når pengene er få og man samtidig er på kontanthjælp – så er RKI ingen hindring. Lånet kan være med til at give mere luft i dagligdagen og et større overskud til  venner og familien. Hvis man vil låne og er på kontanthjælp, så skal man ikke ansøger om lån, hvor udbyderne kræver at man har lagt budget, da chancen for at blive godkendt er lille.

 

Hvis du er på kontanthjælp og dit råderum i økonomien derfor ikke er så stort, så frarådes der selvfølgelig at låne. – der kan selvfølgelig være forskellige omstændigheder, der gør så behovet for at have penge i øjeblikket, er nødvendigt.

 

Det er endnu sværere at finde et lån, når man er på kontanthjælp og samtidig er registreret i RKI – men kæmp videre. Når man er under disse forhold, kan man godt føle sig efterfulgt af de forskellige pengeinstitutter og virksomheder. Det er udelukkende dem, der bestemmer om du bliver godkendt til at låne, samt suveræn ret til at afvise din ansøgning.

 

kontanthjælp og RKI

 

Hvad kan et RKI lån bruges til?

Hvis man vælger at optage et lån, på trods af en registrering i RKI – så kan lånet bruges til alle formål, som der ønskes. Det er bogstaveligt talt kun lånerens tanker, der sætter grænsen for hvad lånet kan bruges til. Det kunne f.eks. være en rejse, som man altid har kunne tænke sig, en ny computer, bil eller gaver til ens nære.

 

Størstedelen af låneudbyderne går ikke op i hvad pengene bruges til, blot at de bliver betalt tilbage. Dette giver følelsen af selvstændighed og frihed, som ikke kan opnås på andre måder.  Du skal havde overvejet om du rent faktisk har brug for det som du låner penge til, ellers frarådes du at låne penge.

 

Hvad er et kautionist lån?

En kaution betyder, at typisk en person eller kaution virksomhed rent juridisk går ind og afbetaler en anden persons gæld. – hvis personen ikke selv er i stand til det.

 

Når ens lån forfalder til betaling og man ikke selv kan betale det, så vil kautionisten forsikre at låntagerens lån bliver betalt. Inden dette kan ske, så vil kreditoren undersøge kautionens og dens økonomi, for at vide om kautionisten er stærkt stillet rent økonomisk.

 

Accepterer kreditoren både kautionisten og dens økonomi, så kan betalingen påbegynde. Dette vil betyde at sikkerheden for kreditoren bliver forstørret betydelig – da der er flere personer, der hæfter for lånet. Låntageren får derved også en større chancen for at låne hos andre udbydere, der muligvis ikke ville kunne ske forinden.

 

Hvem kan være kautionister?

Som førnævnt er det både personer og virksomheder, der kan kautionerer for andre og deres anliggende. Man kan som kautionist selv kautionere for en person eller en virksomhed, men der er flere forme, hvor flere kautionister er sammen;

 

  1. Samkaution betyder af flere kautionister garanterer for samme gælds forhold, samt at andre kautionister har gjort det under samme forhold.
  2. Medkaution betyder at flere kautionister garanterer for samme gælds forhold, dog uafhængigt af hinanden.

 

Der vil typisk blive hæftet solidarisk, når låntageren ikke selv kan betale og kreditoren derved gør kaution gældende og der er flere kautionister. Dette betyder at kreditoren har krav på tilbagebetaling, uanset hvilken kautionist. Kreditoren kan også rette kravet mod én kautionist, og derved bestemme, at denne skal betale hele gælden.

 

Kaution kan ske både privat og erhvervsmæssigt, der bliver derfor skelnet mellem privat- og erhvervskaution;

 

  • Privatkaution er oftest en fysisk person, f.eks. en forælder eller et familiemedlem, som kautionerer for en anden person eller virksomhed. Her er der hyppigt en tæt relationen mellem de to parter.

 

  • Erhvervskaution kan både være en fysisk eller en juridisk person. Her er der i færre tilfælde en nær relation mellem parterne.

 

Kautionister hæfter i langt de fleste tilfælde for det fulde beløb, men der er andre former for kaution, hvor der bliver hæftet for mindre end det fulde beløb, som skyldes til kreditoren;

 

  • Beløbsbegrænset kaution er, som det ligger i navnet, hvor kautionisten kun hæfter for en del af beløbet, som er aftalt i kontrakten – det gør så kreditoren ikke kan kræve betalinger ud over det begrænset beløb, for den pågældende kautionist.

 

  • Delkaution er hvor kautionisten kun hæfter for en del af beløbet – typisk halvdelen, det bruges ofte når helbeløbet ikke kendes.

 

Kautionist kontrakt, hvad indeholder den?

En privatkautions aftale skal ske skriftlig, for at være gyldig. Dog er der ikke nogen formkrav til en erhvervskautionsaftale, men der rådes til at få en skriftlig kontrakt. Der er ikke nogle formelle krav til selve kontrakten, men den indeholder typisk;

 

  • Oplysninger om låntager
  • Oplysninger om kautionist(er), samt kautionsform
  • Oplysninger om kreditor
  • Størrelse på lån
  • Underskift fra kautionist og kreditor, samt dato