Hvad er reklamationsret?

Reklamationsret er et begreb, der dækker over den ret du som køber ifølge købeloven, har til at klage over en vares fejl og mangler.

Garanti derimod, er noget den som sælger eller producerer en vare, kan vælge at give dig.

Det er derfor at du som forbruger er opmærksom på de to forskellige begreber.

 

Hvor lang tid har du som forbruger reklamationsret?

Som forbruger er du dækket for en vares fejl og mangler i 2 år ifølge reklamationsloven.

Der kan ikke aftales en kortere eller længere frist end de to år.

Man kan heller ikke ændre på at reklamationsretten gælder for alle dele af varen.

Ifølge købeloven er du som forbruger dækket af alle fejl varen måtte have. Således kan sælger ikke sige at det ikke gælder batterier fx.

Reklamationsretten gælder også, selvom fejlen først opdages et stykke tid efter købet.

I de første 6 måneder efter købet formoder man at fejlen har været tilstede ved købet. I de næste 18 måneder er det dig som forbruger der har bevisbyrden overfor sælger.

 

Reklamation: Løsningsmuligheder

Viser en vare sig at have en fejl eller mangel, giver købeloven dig mulighed for at vælge mellem flere løsninger.

 

Dine valgmuligheder er:

 

  • Du kan få manglen afhjulpet, fx få varen repareret
  • Du kan få varen byttet til en ny vare
  • Du kan få et afslag i prisen
  • Du kan få pengene tilbage – hæve købet

 

Vælger du at få pengene tilbage eller et afslag i prisen, kan sælgeren dog afvise dit krav, hvis han i stedet tilbyder dig at vælge mellem at få manglen afhjulpet fx ved en reparation eller at få varen ombyttet.

Sælger kan igen afvise

Når du har truffet dit valg, fx at du ønsker ombytning, kan sælger igen afvise, hvis det vil være uforholdsmæssigt dyrt at ombytte i forhold til at afhjælpe manglen, fx ved at reparere. Sælgeren kan dog altid afvise at bytte varen til en ny, hvis den fx er udgået af produktion og ikke kan skaffes, eller hvis den er tæt på at være slidt op.

 

Sælger kan kun afvise dit valg, hvis den mulighed, han i stedet tilbyder, fx reparation, kan gennemføres inden for rimelig tid og uden den store ulempe for dig.