Aktier – invester i aktier.
At investere i aktier er en af de allermest velkendte investering former, samt er muligheden for at stort afkast størst. Ønsker man at have en flamboyant livsstil eller blot at kunne sikre sin egen og familie økonomi i fremtiden, så kan aktier være med at bane vejen for dette. Alle kan lære at investere i aktier, det kræver blot motivation for et bedre liv samt tålmodighed. Men inden man kaster sig ud i eventyret omkring investering, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i investeringsmiljøet og alle dets mange sider.
Hvad er aktier?
Indhold
Det vigtigste at vide før du investerer i aktier, er at vide hvad det overhovedet er. Når man investerer i aktier, køber man sig ind i en virksomheden. Hvilket betyder at man, oftest sammen med andre investorer, ejer en del af virksomheden. Hvis man ejer en del af en virksomheden, så har man en vis ret til overskuddet fra virksomheden, det er muligt at deltage til generalforsamlingerne, samt vigtigst af alt ejer du aktier – som potentielt kan stige i værdi, hvis virksomheden klarer sig godt.
Værdien på disse aktier bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet, hvilket resulterer i at aktier kan stige og/eller falde brat over tid.
Hvis man ikke er den heldigste, der altid formår at vælge det største afkast, så kræver det en del indsigt at tjene gode penge på aktier. Med flere forskellige former for analyser, som analyserer virksomhedens præstationer på det gældende marked, samt dets udvikling – kan man investere i en aktie, hvis værdi forventes at sige. En aktie ville typisk stige, hvis virksomheden ville få underskrevet en ny aftale med en betydningsfuld leverandør, fordi virksomhedens omsætning og forudsætninger ville blive forbedret.
Hvilke virksomheder kan man investere i?
Som det fremgår af overskriften, så kan man ikke investerer i alle virksomheder på markedet. Først og fremmest skal virksomheden være registreret som et aktieselskab og derefter børsnoteres, så alle kan investere i det. Når en virksomheden er registreret som et aktieselskab, så skal navnet på virksomheden lovmæssigt indeholde forkortelsen ”A/S”.
Når muligheden for at investere i virksomheden er tilgængelig, så er muligheden for mange ejere stor. Alle disse ejere af virksomheden kaldes aktionærer. – fordi disse ejere har investeret i aktierne. At en virksomheden er børsnoteret betyder blot at virksomhedens aktier handles på børsen, og derfor kan ejerskabet over selskabet skifte på kort tid.
Som tidligere nævnt, skal virksomheden være børsnoteret for at man kan købe aktier i virksomheden. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan man umiddelbart ikke købe aktier i virksomheden. For at gøre dette, så skal man kontakte ejerne af aktierne i selskabet. Der kan være én eller flere investorer, selvom virksomheden ikke er børsnoteret.
Når virksomheden bliver stiftet som et aktieselskab, enten ved oprettelse datoen eller ved et skifte fra for eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, så bliver aktierne udstedt. Antallet af aktier bliver oftest bestemt af efterspørgslen, hvis virksomheden skal børsnoteres. Efterspørgslen bliver bestemt af investorernes forudsigelse til aktien – samtidig med det, så bliver noteringskursen valgt. Noteringskursen er en startpris på én aktie, der senere hen bliver forhandlet op eller ned.
Ordinær- og præferenceaktier, A- og B-aktier
Der er to forskellige aktieklasser som man kan investere i, det er oftest A- og B-aktier. De giver hver især forskellige ”rettigheder” og muligheder i virksomheden, som man har valgt at investere i. Investerer man i f.eks. A-aktier så har man samme rettigheder som resten af A-aktie investorerne. – det samme er selvfølgelig gældende med B-aktier.
Mange kender ikke forskellige på A- og B-aktier. Forskellen på de to aktieklasser er den indflydelse, man som aktionær får i den pågældende virksomhed. Oftest har man hørt, at B-aktier som absolut minimum skal udgøre 10% af stemmekraften for A-aktier, men dette er en stor fejltagelse. Grunden til denne udbredte udsagn er en gammel lov, der ikke er gældende længere.
Efter den nyeste selskabslov, så er det gældende at oprette såkaldte stemmeløse aktieklasser, som oftest vil være B-aktier. Tilhører man den stemmeløse aktieklasse, så har man ikke ret til at stemme under en generalforsamling – som skal holdes hvert år uden undtagelse. Grunden til dette er et kendt måde at oprette aktieklasser på, er for at tiltrække flere investere ind i virksomheden uden deres indflydelse på driften i virksomheden.
B-aktier koster oftest mere end A-aktier. Grunden til dette er igen efterspørgslen og udbud. A-aktier er som regel ikke i samme udbud som B-aktier, fordi virksomheden ikke ønsker at alle investere skal have indflydelse på virksomhedens drift.
Ordinær aktie er oftest det som folk snakker om. Størstedelen af de aktier som der bliver udstedt er af denne form. Ordinære aktier viser også ejerskab i en virksomhed og derved gør man også krav på sin del af profitten. Investorer med ordinære aktier får én stemme pr. aktie, som man ejer.
Præferenceaktier repræsenterer, ligesom ordinær aktier, en grad af ejerskab i virksomheden – dog har man som regel ikke stemmeret. Det kan dog variere fra virksomhed til virksomhed. At have præferenceaktier har disse fordele;
- Garanteret et fast udbytte for evigt
- Ved likvidering af virksomheden bliver præference aktionærerne betalt før de ordinære aktionærer.
- Præferenceaktier er opsigelige, det vil sige at virksomheden kan købe dem tilbage.
Handel med aktier
Alt handel med aktier foregår på børsen. Børsen er et sted, traditionelt set et fysisk sted, hvor dem som ønsker at købe aktier med dem, som ønsker at sælge deres aktier. På de fysiske børser foregår der megen dramatik og er fyldt med fint klædte mennesker, som råber og skriger af hinanden. Dette er i hvert fald det billede, som bliver skildret i utallige film – som f.eks. den berømte Wolf of Wallstreet.
I de nyere tider er det blevet muligt at handle på en digital børs. For at få det til at fungere, er det nemmest at kontakte sin bank eller internetbank, der kan hjælpe med at oprette og opsætte en konto samt et depot. Når dette er gjort kan det kobles til sin netbank, hvorefter man er i stand til selv at sætte penge ind på kontoen.
Oftest bliver internetbanken valgt, da den plejer at være billigere end en traditionel bank.
En internet børshandel fungerer som mange kendte webshops, hvilket gør den meget bruger venlig. Dette er med til at fremme aktiehandel over internettet. Mange føler sig oftest tryggere ved det, da ingen fysisk kan gøre noget ved det du køber eller sælger.
Kursændringer – hvorfor sker det?
Grundene til er aktiekursen ændrer sig, er mange. De ændrer sig hver dag grundet forskellige markedskræfter. Som tidligere nævnt bliver aktiekurser skabt af udbud og efterspørgsel. Hvis flere vil sælge, end dem der vil købe så vil aktien falde – og selvfølgelig omvendt.
En stor faktor er hvilke nyheder der kommer ud omkring virksomheden på diverse medier og i aviserne. Mange investorer har vidt forskellige meninger omkring de forskellige aktier – nogen kan lide nogle aktier, som andre ikke kan. Dette er op til hvilken strategi og idé den pågældende investor bruger og har.
Den nok allervigtigste faktor, som påvirker værdien af en virksomhed er selvfølgelig indtjeningen. Indtjening er den profit, som virksomheden formnår at tjene ind – hvilket er essentielt for en virksomhed, da ingen virksomheder kan overleve uden indtjening. Grunden til dette er, at hvis en virksomhed ikke tjener penge, så vil den ikke kunne fortsætte sin fortagende.
Børsnoterede selskaber, som tidligere nævnt er aktieselskaber, er krævet af loven at skulle rapportere deres indtjening hvert kvartal. Dette kan bruges som investor, når man skal analysere diverse virksomheder, for at finde den bedst mulige investering. Hvis en virksomheds resultat er større end forventet, så vil kursen derfor stige – og det samme gælder omvendt. Hvis resultater er lavere end forventet, så falder kursen.
For at finde en konklusion på det tit diskutere spørgsmål, så er det at man ikke ved det. Nogle markedsanalytikere mener at man ikke kan forudse hvad der vil ske. – hvorimod andre mener man kan forudse det, ved at analysere diverse ting i virksomheden for derefter at lave grafer til at kigge på.
Aktier og skat
Skal man betale skat af aktier? Det kan man nok selv svare på, ja det skal man. Som så meget andet i hele verden, og især i Danmark, så er man beskattet når man handler på børsen. Både ens gevinster og udbytter bliver beskattet med 27 procent, hvis det pågældende beløb er mindre end 49.000 kr. Hvis beløbet er højere skal der betales en skat på 42 procent. Det er dog vigtigt af vide, at der kun skal betales 42 procent skat af beløbet efter 49.000 kr. Når man handler på børsen skal man selv indberette sine gevinster og udbytter til SKAT via sin selvangivelse.
Som aktiehandler på børsen har man muligheden for at få et fradrag, hvis man har tabt penge på aktiemarkedet. Hvis man handler på det danske marked, så sker det hele automatisk. Hvis man derimod har handlet på et udenlandsk marked, så skal man oplyse SKAT om de handler, der har resulteret i et tab.
Fra den 1. januar 2019 blev en ny ordning startet, hvor man som aktiehandler fordelagtigt kan slippe med at betale 17 procent i skat på sit afkast. Den såkaldte aktiesparekonto har et loft på 50.000kr. der skal stige til 200.000kr. i år 2022.
Kurtage – hvad er det?
En kurtage er en form for gebyr, som en aktiemægler tager af ens gevinst. Man skal være opmærksom på, at kurtagen svinger meget iblandt de forskellige mæglere – kurtagen kan tage en stor del af ens gevinst som en privat investor. Inden man vælger en mægler, er det vigtigt at man undersøger markedet helt igennem. Der kan også være andre gebyrer, der følger med en aktiemægler. Der ses oftest at der er en årlig depotafgift, som bruges til opbevaring af aktier og kontanter på kundens vegne.
Kurtagen er som førnævnt en form for gebyr, som bliver taget når en handel gennemføres. Den bliver oftest udregnet som en procentdel af handelssummen, som oftest er forbundet med en fast minimumskurtage. Dette gælder oftest når man handler med udenlandske aktier.
Aktiv eller passiv investor
Der er med så meget som andet end bred vifte af holdninger blandt aktiehandlere til dette. Uanset hvad hver enkelt mener, så er det op til den enkelte person og hvad han/hun vil med aktiehandel. Ønsker man ikke at bruge særlig meget tid på det, så er det smart at melde sig ind i en investorforening eller en indeksfond.
En daytrader er en, der handler med aktier meget kortsigtede – der er oftest tale om sekunder, minutter eller få timer. Dette er meget anderledes end hvad den gængse aktiehandler ville gøre. Disse daytradere kan oftest opnå et langt højere afkast end passive investorer. Man behøves ikke at være hverken eller. Oftest er daytradere også passive, da de også vil have nogle længere sigtede aktier liggende.
Som aktiv investor er det vigtigt at man kan holde hovedet koldt, når aktierne har sine udsving. Det sker oftest at aktierne akut falder med 10-20 procent, derfor er der ingen grund til panik, hvis dette skulle ske. Der har været flere historiske kriser, blandt andet Wallstreet krakket, hvor aktierne gennemsnitlig er faldet med 50 procent eller mere. Når en krise er aktuel vil aktierne styrtdykke, men efter 5-10 år vil de hyppigst have nået sin værdi igen.