Skat hvad er det?

 

Læs alt hvad der er nyttigt at vide om skat.

 

Har du styr på din Skat.

Kørselsgodtgørelse, A- og B-skat, håndværkerfradrag og skat til erhvervsmæssige formål er blot nogle af de områder rigtig mange danskere døjer med at få indberettet korrekt hvert år. Faktum er nemlig, at det danske skattesystem godt kan være forvirrende for den almene dansker, og netop derfor er det også nødvendigt at skrive guides som denne, der kan hjælpe dig med at få lidt mere styr på det der med SKAT.

 

Når 1. maj nærmer sig for private og 1. juli nærmer sig for erhvervsdrivende, er det ved at være tid til at få kigget ens skattemappe igennem. Selv de mindste ting, der kan trækkes fra, skal trækkes fra, så det er muligt at få penge tilbage i skat, snarere end at skulle betale penge tilbage i skat.

 

Mange danskere elsker nemlig at få penge tilbage i skat. Faktisk er det så opløftende, at flere vælger at sætte deres forventede indtægt lidt over det reelle tal, blot for at de så er sikre på ikke at skulle betale noget skat tilbage når 1. maj oprinder. I denne artikel kan du læse mere om forskellige typer af fradrag, moms, registreringsafgift og meget mere.

 

skat

 

Alle i Danmark skal betale skat

Hvis du bor og arbejder i Danmark, er du også underlagt det danske skattesystem. Det betyder, at du skal betale skat af din indkomst. Dette gælder uanset om du er på arbejdsmarkedet, modtager kontanthjælp, studerer mens du modtager SU, eller hvis du er på pension. Og selvom skattesystemet har fungeret i mange år, så er der hvert år en masse der skal betale ekstra i skat og en del, der får penge tilbage i skat. Det er yderst sjældent, at beløbet går præcist op, så man hverken skal af med ekstra skat eller modtage overskydende skat, som man har betalt for meget i løbet af året.

 

I 2015 var det hele 900.000 danskere, der skulle betale penge tilbage til SKAT. Den samlede værdi var 4,7 milliarder kroner, hvilket svarer til at hver af de 900.000 danskere, skulle betale ca. 5.000 kr. tilbage i skat.

 

Samtidig var der hele 3,3 millioner danskere, der fik penge tilbage i skat, svarende til en samlet værdi på 17,8 milliarder kroner. Dette svarer til at hver af disse fik ca. 5.400 kr. tilbage i skat. Selvom det kan virke lidt som at vinde i et lotteri at få penge tilbage i skat, så betyder det faktisk bare, at du hele året har betalt for meget til SKAT.

 

Det kan derfor være en god idé at læse med her, så du får en lidt dybere indsigt i, hvordan SKAT egentlig fungerer og hvordan du kan sikre, at dit skattekort går så præcist som muligt op hvert år.

 

Hvad er et skattekort?

For at forstå de mange typer af fradrag, der eksisterer, er det nødvendigt, at du forstår helt basale ting som eksempelvis dit skattekort. Dit skattekort består af 3 dele – nemlig dit frikort, dit hovedkort og dit bikort. På din forskudsopgørelse er skattekortet samtidig det, der viser din trækprocent.

 

Frikortet er også kendt som dit personfradrag. Det viser det beløb, du kan tillade dig at tjene, uden at du skal betale skat af pengene. Dit hovedkort bruges så til din primære indtægt. Det kan blandt andet være din SU, dit job, eller hvis du er selvstændig og dit overskud er forbundet med dit personlige skattekort. Sidst men ikke mindst, har du et bikort, der kan anvendes i situationer, hvor du har flere arbejdsgivere, og du derved har brug for mere end blot dit hovedkort.

 

Det kan være svært at finde rundt i, hvornår du skal bruge hvilket kort på dit skattekort, men langt de fleste anvender deres hovedkort. Hvis ud er ungarbejder er det dog dit frikort, du anvender, og samtidig anvendes dette kort i de tilfælde, hvor du tjener mindre årligt end dit personfradrag, som ligger omkring de 46.000 kr. årligt.

 

Hvis du har mere end én indtægt, så skal alle andre indtægter end din primære indtægt hæftes til dit bikort. Her kan du sagtens tilkoble flere arbejdspladser, og du skal huske at gøre din arbejdsgiver nummer 2 opmærksom på, at det er dit bikort, der skal anvendes. Som udgangspunkt vil din arbejdsgiver nemlig forsøge anvende dit hovedkort, medmindre andet aftales mellem jer.

 

Hvordan er det nu lige med det der skattefradrag?

Du har måske før hørt, at nogen får et større personfradrag, fordi de øger deres skattefradrag gennem visse udgifter. Hvis du har hørt sådanne historier, så er der faktisk noget om snakken. I Danmark er hovedreglen, at for hver krone du tjener, så skal der svares skat af denne.

 

Dette er penge, der går til at vedligeholde vores velfærdssamfund. Dine skattepenge er dermed med til at dække vigtige poster inden for det offentlige såsom politi, skoler, sygehuse og lignende. Der findes dog som sagt visse udgifter, der kan medføre et såkaldt skattefradrag. Det betyder, at du kan tjene en sum penge, uden at du skal svare skat af disse. Nogle af de mest kendte skattefradrag er:

 

  • Kørselsfradraget
  • Håndværkerfradraget
  • Beskæftigelsesfradrag.

 

Mens kørselsfradrag og håndværkerfradrag er noget, du aktivt skal ind og indberette, så fungerer beskæftigelses- og jobfradrag helt automatisk. Dette er et fradrag, du får, hvis du har en am-bidragspligtig løn eller et overskud fra en virksomhed. Beskæftigelsesfradraget er i 2019 10,10% af din indtægt – dog højst 37.200 kr. Tilsvarende er dit jobfradrag 3,75% af din indkomst – dog højst 2.100 kr. Det er altså et fradrag, som du modtager helt automatisk.

 

Det vigtige i første omgang er blot, at du forstår, at visse af dine udgifter altså resulterer i, at du faktisk skal betale mindre i skat. Det er blandt andet derfor, at nogle mennesker vælger at bruge et vist beløb årligt på håndværkere, da de så får et skattefradrag på disse udgifter, hvilket betyder, at de faktisk får flere penge mellem hænderne det efterfølgende år.

 

Kørselsfradraget kan øge din indtægt

Mange tror fejlagtigt, at kørselsfradrag og kørselsgodtgørelse er det samme. Det er det ikke. Hvis du samlet set har mere end 24 kilometer til og fra arbejdet, så har du mulighed for at få kørselsfradrag. Det er irrelevant, hvilket transportmiddel du bruger til arbejdet, da både bil, bus, tog, cykel og andre transportmidler giver adgang til kørselsfradraget. Du er derfor ikke tvunget til at eje en bil, for at kunne få kørselsfradrag. Fradraget får du kun for de dage, hvor du rent faktisk kører til og fra arbejde. Har du eksempelvis en sygedag, får du således ikke kørselsfradrag for denne dag.

 

kørselsfradrag

 

Al kørsel til og fra et lønnet arbejde giver kørselsfradrag. Dog er der nogle undtagelser, hvor det ikke er muligt at få kørselsfradrag. Hvis din arbejdsgiver betaler for transporten til og fra dit arbejde, eller hvis du har fri bil til rådighed gennem arbejdspladsen, er det ikke muligt at få kørselsfradrag. Ligeledes giver kørsel til og fra studie ikke anledning til kørselsfradrag. SU betragtes nemlig ikke som en lønindtægt. Kører du til og fra en ulønnet praktikplads, er det heller ikke muligt at få kørselsfradrag.

 

Kørselsfradraget beregnes ud fra antal kilometer mellem din bopæl og din arbejdsplads. De første 24 kilometer giver intet fradrag. Mellem 25 og 120 kilometer giver i 2019 1,98 kr. per kilometer pr. dag. Over 120 kilometer giver 0,99 kroner per kilometer. Kørselsfradragets værdi er ca. 26%. Har du et kørselsfradrag på 1.000 kr., så sparer du således ca. 260 kr. i skat, da skatteværdien på 26 % af de 1000 kr. derved svarer til 260 kr.

 

Betaler din arbejdsgiver kørselsgodtgørelse?

Modsat kørselsfradrag, så er kørselsgodtgørelse en sum penge, der udbetales af din arbejdsgiver, hvis du anvender egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Der er nogle helt faste satser for, hvad din arbejdsgiver skal udbetale i kørselsgodtgørelse til sine medarbejdere, hvis disse anvender egen bil til den erhvervsmæssige kørsel. Men hvad er så erhvervsmæssig kørsel?

 

Erhvervsmæssig kørsel er inddelt i tre ting:

 

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
  • Erhvervsmæssig kørsel for flere arbejdspladser
  • Erhvervsmæssig kørsel for samme arbejdsplads

 

Først og fremmest er der kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Denne type af erhvervsmæssig kørsel må dog max udgøre 60 dage i løbet af 12 måneder, og reglen er derfor kendt som 60-dages reglen.

 

Herudover er der tale om erhvervsmæssig kørsel, hvis du kører mellem flere arbejdspladser for den samme arbejdsgiver.

 

Kører du rundt for samme arbejdsplads er det også erhvervsmæssig kørsel. Både kørsel mellem arbejdspladser og indenfor samme arbejdsplads skal dog være i egen bil, før det betragtes som erhvervsmæssig kørsel.

 

Det er vigtigt at notere, at du ikke både kan modtage kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag. Hvis du arbejdsgiver udbetaler kørselsgodtgørelse, skal du således ikke søge om kørselsfradrag. Kørselsfradraget er således i stedet for til medarbejdere, der ikke modtager kørselsgodtgørelse, hvilket er relevant at huske på.

 

Rengøring og forbedringer kan give håndværkerfradrag

Et andet anvendt fradrag er det såkaldte håndværkerfradrag, eller som nogle også kender det – servicefradrag. Dette er et fradrag, du får, hvis du vælger at benytte udvalgte serviceydelser i hjemmet eller i fritidsboligen, eller hvis du bestiller håndværkerydelser på en af disse.

 

For at du kan få fradraget for 2018, skal udgiften være betalt senest d. 28. februar 2019. Det er ligeledes at krav, at du har betalt ydelsen elektronisk via dit hævekort, MobilePay eller netbank. Betaler du kontant, mister du retten til at modtage fradrag for ydelsen. Du skal selvfølgelig også gemme dokumentationen for det udførte arbejde, da SKAT kan forlange at se denne. Det kunne eksempelvis være fakturaen for det udførte arbejde.

 

håndværkerfradrag

 

Håndværkerfradraget og servicefradraget er dog begrænset i det omfang, at du højst kan modtage et vist beløb per person. I forhold til serviceydelser, kan der maksimalt optjenes et fradrag på 6.100 kr. per person i 2019, og ligeledes kan der maksimalt opnås et håndværkerfradrag på 12.200 kr. per person i 2019.

 

Er i eksempelvis 2 forældre i hjemmet, så er det selvfølgelig muligt at opnå det dobbelte fradrag i forhold til førnævnte beløb, såfremt i blot skriver halvdelen af håndværkerydelserne på hver skatteopgørelse. Fradragets værdi er ligesom kørselsfradraget ca. 26 procent. 10.000 kr. i håndværkerfradrag giver således en skattebesparelse på 2.600 kr. om året.

 

Det er ikke alle ydelser, du kan få håndværkerfradrag på og for at få en udspecificeret liste, kan det være nødvendigt at besøge skat.dk, hvor de fradragsberettigede ydelser er noteret.

 

Hvordan indberetter du dine fradrag?

Før 2008 skulle enhver skattepligtig borger hvert år indberette en såkaldt selvangivelse. Dette er en årlig opgørelse, der viser hvor meget man har tjent, og derfor også hvor meget der skal betales til SKAT. I dag foregår det dog mere automatisk og lidt anderledes efter, at selvangivelsen er blevet elektronisk.

 

Nu indhenter SKAT selv oplysninger fra steder som pengeinstitutter og arbejdsgivere, og det er således kun, hvis der er fejl i selvangivelsen, at du som almindelig skattepligtig borger har behov for at gå ind og rette i den. Dette er nemlig stadig en mulighed til trods for, at den er elektronisk og udarbejdet af SKAT selv.

 

Der er typisk tale om to forskellige typer af selvangivelser:

 

  • Den almindelige selvangivelse
  • Den udvidede selvangivelse

 

Den almindelige selvangivelse og den udvidede selvangivelse har nu ændret navn til oplysningsskemaet. Har du et helt almindeligt job, hvor du betaler skat af din indtægt, så er det den almindelige selvangivelse, der er relevant for dig. Her indhenter SKAT som sagt selv oplysninger fra din arbejdsgiver og pengeinstitutter, og du har blot pligt til at gennemgå selvangivelsen, når den udarbejdes.

 

Hvis du driver en personlig selvstændig virksomhed, kommer du dog ikke udenom at skulle indberette en selvangivelse. Dette gøres gennem Skat tast selv service, hvor du skal i gang med det såkaldte oplysningsskema. Her skal du indberette din virksomheds overskud samt andre relevante oplysninger. På samme måde skal du indberette et oplysningsskema, hvis du deltager i et anpartsprojekt.

 

Husk at rette din forskudsopgørelse

Det kan være rart allerede på forhånd at have en idé om, hvor meget man egentlig skal betale i skat i løbet af et år. Ligeledes er det rart at kunne få et overblik over ens forventede fradrag. Alt dette er det, som forskudsopgørelsen skal bruges til.

 

Hvert år i november måned modtager alle en forskudsopgørelse, der viser det kommende års forventede fradrag, trækprocent samt forventede indkomst. Hvis der pludselig sker ændringer i din økonomi, er det således vigtigt at ændre i din forskudsopgørelse. Dette gælder især, hvis din indkomst stiger. Indberetter du ikke en stigning i din indkomst på din forskudsopgørelse, vil du nemlig opleve et skattesmæk året efter på din årsopgørelse.

 

Hvis der er tale om, at din indkomst bliver mindre, er det lidt en smagssag, hvorvidt du skal ændre i din forskudsopgørelse. Du bør selvfølgelig altid ændre din forskudsopgørelse til, så den svarer til din reelle indtægt, men hvis du har oplevet et fald i dine indtægter, og du ikke indberetter dette, så vil du opleve en tilbagebetaling i skat året efter. Nogle mennesker går bevidst efter denne tilbagebetaling, hvorfor de redigerer i forskudsopgørelsen, så forventede indtægt er lidt over den reelle indtægt.

 

Når du redigerer i din forskudsopgørelse, laver du også automatisk rettelser på dit skattekort. Du har således ikke behov for at redigere i mere end ét sted, hvis du ønsker at lave ændringer i dine forventede indtægter. Dette gør det nemmere at anvende skat tast selv for den almene borger.

 

Hvad er så en årsopgørelse?

I marts måned modtager du en årsopgørelse, hvor du får et overblik over, hvad du har tjent og betalt i skat i løbet af året. Det er også her, du får at vide, om du skal have penge tilbage i skat eller eventuelt betale flere penge til SKAT. Hvis der er fejl i din årsopgørelse, har du frem til d. 1. maj til at få orden på disse. Herefter er årsopgørelsen gældende, og det er ikke længere muligt at lave rettelser i denne, selvom der skulle være fejl i den.

 

Hvor en forskudsopgørelse er en slags budget over det kommende år, der kan justeres til løbende, så er en årsopgørelse et regnskab for det sidste år, der opgøres en gang årligt. SKAT modtager som tidligere nævnt de fleste informationer til din årsopgørelse fra pengeinstitutter, arbejdsgivere og SU.

 

Det er derfor også som regel nok lige at tjekke op på, om det hele ser rigtigt ud. Hvis det gør det, skal du ikke foretage dig noget, men der er som tidligere nævnt ting, du selv skal sørge for at indberette. Her er der eksempelvis tale om håndværkerfradraget og kørselsfradraget, der kan reducere, hvor meget du skal betale til SKAT.

 

Årsopgørelsen kan således sammenlignes med en virksomheds årsregnskab, hvor du skal betale skat af den indkomst, du har tjent, efter at dine fradragsberettigede udgifter er trukket fra din indtægt.

 

Hold dig opdateret med skattekalenderen

En skattekalender er en kalender, der giver et overblik over vigtige datoer i forbindelse med SKAT. Typisk foregår en skattekalender således, at den starter i januar måned. Fra 1. januar og frem til midt i marts indhenter SKAT de fornødne oplysninger fra alle de indeholdelsespligtige instanser, der skal danne grundlag fra din årsopgørelse.

 

Samtidig er det også her, du skal indberette håndværkerfradrag, hvis du ønsker dine fradrag medregnet i det tidligere års årsopgørelse. Ønsker du fx håndværkerfradrag medregnet i 2018, skal det således indberettes i starten af 2019.

 

Midt i marts vil din årsopgørelse så ligge klar på tast selv. Her kan du se, om du skal have penge tilbage, eller om du skal af med penge til SKAT. Det er også her, du skal sørge for at gennem tjekke, at alle dine oplysninger er korrekte. Fra midt april udbetales den overskydende skat til de private.

 

Du har mulighed for at ændre i din årsopgørelse frem til d. 1. maj, og hvis du er en af dem, der skal indberette oplysningsskemaet, så er fristen for indberetning af denne d. 1. juli. Senere på året er det tid til ny forskudsopgørelse. Denne kommer i november måned, og så er du igen klar til skattekalenderen året efter.

 

Handler du med aktier?

Det er blevet meget populært at investere i aktier og obligationer. Hvis du har en indkomst fra aktier, skal denne ligesom al anden indkomst beskattes. Der er dog særlige regler i forhold til aktieindkomst, hvor du skal svarer mindre i skat på en del af indkomsten i forhold til din primære indtægt på dit hovedkort.

 

Når der tales om aktieindkomst, er det relevant at kende den såkaldte progressionsgrænse. Der er nemlig to skattesatser i forhold til aktieindkomst. En sats over og under progressionsgrænsen lidt ligesom topskat og bundskat. I 2019 var denne progressionsgrænse fastsat til 54.000 kr.

 

Hvis du i 2019 har en samlet aktieindkomst ved årets udgang på mindre end 54.000 kr., betaler du 27% i aktieskat. Al aktieindkomst over 54.000 beskattes med 42%. Tjener du eksempelvis 100.000 kr. i aktieindkomst, vil du således skulle betale 27% af de 54.000 kr. og 42% af de resterende 46.000 kr. Dette giver en samlet skat på 33.900 kr. Mange tror fejlagtigt, at aktieindkomst ikke er skattepligtig, og det er derfor utrolig vigtigt, at man forstår, at der faktisk er skat på aktier også.

 

A-indkomst og A-skat

Det er utrolig vigtigt at have styr på såkaldt A- og B-indkomst samt A- og B-skat. Dette relaterer sig til det, du lærte om skattekort tidligere i denne artikel. A-indkomst er den skattetekniske betegnelse for din primære indtægt. Det er også denne indkomst du betaler A-skat af. En A-indkomst kan være ting som lønning fra arbejdsgiver, SU, dagpenge, lejeindtægt, renteindtægt, pension, kapitalindkomst eller lignende indtægt. I forbindelse med din A-indkomst anvendes dit personfradrag samt dit hovedkort, når du skal betale skat. Det betyder at det er din A-indkomst, du får dit skattefradrag på.

 

Det danske skattesystem er sådan indrettet, at desto højere din A-indkomst er, desto højere bliver din trækprocent på din A-skat. Det betyder således, at din A-skat er afhængig af din årlige indtægt. Desto mere du tjener, desto mere skal du betale i skat. Dette er også kendt i folkemunde som bundskat og topskat.

 

A-skat B-skat

 

A-skat kendes også som forskudsskat. Det er den mængde penge der indbetales til SKAT i forhold til det angivne på din forskudsopgørelse. Netop derfor er det også relevant at du sørger for at rette din forskudsopgørelse til, hvis der sker ændringer i din indtægt. Dette vil nemlig ændre på din forskudsskat.

 

Forskudsskat er en betegnelse for den skat, det forventes, at du skal betale i forhold til din forventede indtægt. Din forskudsskat fordeles så over 12 rater, hvor du betaler en rate hver måned. Når året er omme genberegnes det så, om du har betalt for meget eller for lidt forskudsskat, hvilket afgør om du skal betale eller have penge retur i skat.

 

Husk at indberette din B-indkomst

Modsat A-indkomst, hvor SKAT selv kan indhente oplysninger fra pengeinstitutter, pensionsfonde og arbejdsgivere, så er B-indkomst typisk en skattepligtig indkomst, du tjener lidt ujævnt hen over året. Her kan der eksempelvis være tale om visse honorarer, overskud fra virksomhed, freelance arbejde og lignende. Modtager du kørselstilskud fra eksempelvis et universitet, går dette også under B-indkomst.

 

Da B-indkomster ofte udbetales fra kilder, der ikke er indeholdelsespligtige, så bliver disse ikke automatisk indberettet til SKAT, og de er derfor ikke en del din forskudsskat. Du skal således selv sørge for at indberette din B-indkomst via din forskudsopgørelse, således at du kan svare den korrekte skat af dette også.

 

Modsat din forskudsskat, så trækkes skat af B-indkomsten ikke automatisk. Du skal derfor selv huske at betale denne via skat tast selv service. Det har ikke betydning for selve din skatteberegning eller den endelig skattebetaling, om din indkomst kommer fra A- Eller B-indkomst. Forskellen består ganske simpelt i, at du selv skal indberette al B-indkomst via forskudsopgørelsen.

 

B-skat betales typisk over 10 rater i løbet af et indkomstår. De 10 rater beregnes på baggrund af den indberettede B-indkomst i forskudsopgørelsen, og du betaler efterfølgende B-skatten ved hjælp af et indbetalingskort, der frigives fra SKAT sammen med din forskudsopgørelse.

 

Forstå din lønseddel

Det virker måske ubetydeligt, men den skat du betaler, afhænger af din indtægt. Derfor kan det også være rart med en god forklaring på de basale begreber på din lønseddel, der kan hjælpe dig med at forstå den skat, der fratrækkes.

 

Din lønseddel består af flere begreber. Først og fremmest vil du på din lønseddel støde på begrebet AM-bidrag. Dette står for arbejdsmarkedsbidrag og er en skat på 8% af din løn, som din arbejdsgiver betaler til SKAT. AM-bidraget tages fra din løn inklusiv tillæg, men hvor pensionsbidrag og ATP er fratrukket. Bemærk at AM-bidrag fratrækkes din løn før din A-skat.

 

Din arbejdsgiver står også for at betale din forskudsskat, der også hedder din A-skat. På din lønseddel kan du selv se, hvor mange procent, der er trukket af din løn. Denne procentsats skal gerne stemme overens med din trækprocent, som er angivet på dit skattekort.

 

På din lønseddel vil du også se to begreber – nemlig bruttoløn og nettoløn. Bruttoløn er din løn FØR, der er trukket A-skat, og nettoløn er dit disponible beløb.

 

Hvad gør du, hvis du får et skattesmæk?

Det er super ubehageligt at logge ind til en årsopgørelse, der så viser, at du skal tilbagebetale penge til SKAT. Men hvis skaden er sket, så har du heldigvis flere muligheder for at slippe ud af din gæld. Hvis din økonomi giver plads til det, så kan du selvfølgelig tilbagebetale hele beløbet med det samme, men dette er ikke altid lige nemt at finde pengene til dette.

 

Et andet alternativ er at optage et lån til at tilbagebetale pengene til SKAT. SKAT har ret til at sende rykkere ud, hvis du skylder dem penge, og disse rykkere koster 140 kr. pr. stk. Herudover har de også mulighed for at komme med indsigelser, hvis du ikke betaler, og her skal du betale 450 kr. Hvis du ikke overholder SKATs tilbagebetalingsfrist, har de endeligt mulighed for at ligge sag an mod dig, hvor du selv kommer til at hæfte for både retsafgift og sagsomkostninger. Desuden kommer der efter tilbagebetalingsfristen dag-til-dag renter på din restskat. Denne var i 2018 på 2,2% per dag.

 

I nogle tilfælde er det dog ikke et problem at skylde SKAT penge, da de i sådanne tilfælde ofte vælger at indregne din restskat i din forskudsskat på et senere tidspunkt. Dette vil selvfølgelig give dig mindre økonomisk råderum i det år, hvor du skal tilbagebetale SKAT, men det er en måde at få opdelt din skatteregning i mindre rater, så det bliver mere overkommeligt at betale restskatten.

 

Kontakt altid SKAT, hvis du ikke er i stand til at betale hele beløbet med det samme, og se om du har mulighed for at lave en fornuftig afdragsordning uden rykkere, gebyrer og retssager.

 

Alle dine oplysninger er samlet ét sted

I denne artikel er du nu flere gange stødt på begrebet ”skat tast selv”. På SKATs hjemmeside er det muligt at logge ind på en selvbetjening, og netop denne selvbetjening er det, der kaldes ”tast selv”. På tast selv har du flere forskellige funktioner. På forsiden vil du have mulighed for at se din årsopgørelse samt rette i denne og dit oplysningsskema. Det er også her, du finder din forskudsopgørelse eller indbetaler restskatter og B-skat.

 

Du kan i tast selv også finde gamle årsopgørelser, hvis du i forbindelse med banklån eller lignende bliver bedt om dette. Du kan ydermere finde alle dine skatteoplysninger under selvbetjeningsservicen ”tast selv”. Her finder du alt lige fra adresseoplysninger, kørselsfradrag, fradrag fra A-kasse og fagforening og meget mere.

 

Det kan virke utroligt uoverskueligt, men den bedste måde at sætte dig ind i alle dine skatteoplysninger er blot ved at tage det stille og roligt et skridt ad gangen. Der er rigtig meget information, men al vigtig information findes også på din årsopgørelse.

 

Den sidste del af SKATs tast selv service kaldes ”Motor”. Klikker du på ”motor”, vil du blive videresendt til SKATs motorregister, hvor du får oplysninger om alle dine køretøjer og lignende. Hvis du ejer biler eller andre køretøjer, er det også denne instans, der opkræver dine halvårlige vægtafgifter.

 

Bliv klogere på de skjulte skatter

I Danmark er der udover A-skat, B-skat og AM-bidrag også en række mere skjulte skatter. En af de mest kendt skjulte skatter er moms. Moms er noget, der betales af alt du køber som privatperson. Herudover findes der dog også andre skjulte skatter, der kan være spændende at dykke mere ned i.

 

I Danmark er der eksempelvis afgifter på ting som benzin, øl, spiritus, kaffe, te, elektricitet, cigaretter og tobak. Hertil kommer der begreber som told og indregistreringsafgifter. Der er således masser af skjulte afgifter og skatter, du ud over A-skatten betaler hver dag, uden at du nødvendigvis tænker over det.

 

Du betaler en skjult skat, hver gang du køber en bil, hvad enten den er ny eller brugt

Når du køber en bil i Danmark, er det ingen hemmelighed, at den selvsamme bil i udlandet er væsentlig billigere. Dette skyldtes, at der i Danmark er en skjult skat, der hedder registreringsafgift. Hvis bilen uden danske afgifter i udlandet koster 190.000 kr., så vil den selvsamme bil i Danmark koste ca. 350.000 kr.

 

Det vil sige, at en bil til 350.000 kr. medfører, at du betaler en skjult skat på hele 160.000 kr. Vælger du en bil i en højere prisklasse, er det endnu mere af købsprisen, der er afgift til Motorkontoret. Et eksempel på dette kunne være en bil til 500.000 kr. Der vil halvdelen af bilens købspris være en afgift til staten. Dette skyldtes at du betaler 85% i afgift oveni bilens værdi op til en værdi af 193.400 kr. og derefter betaler du 150% i afgift af resten af bilens rå værdi. Disse tal er uden at medregne moms, der også skal lægges oveni bilens værdi.

 

Dette er ikke en skat, du kan undgå at betale, medmindre du køber brugte biler. Men selv her betaler du faktisk en lille skjult skat, der kaldes omregistrering. Hver eneste gang et køretøj får ny ejer, medfører dette en lille afgift på minimum 340 kr. Hvis en bil har 5 ejere i sin levetid, er dette således yderligere en skjult skat på 1.700 kr. per bil, der går i omløb.

 

Hvorvidt skjulte skatter på biler er en god eller dårlig ting, må være op til den enkelte at vurdere, men det er værd at være opmærksom på den skat, der betales, når du køber en ny bil.

 

Køber du varer i udlandet, kan du risikere at skulle betale told

Danmark er medlem af EU, hvilket medfører, at der ikke betales told, når der købes noget hjem fra andre EU lande. Vælger du i stedet at handle med lande uden for EU som eksempelvis Kina eller USA, så vil de varer, du køber, skulle pålægges en told, før du kan få dem ind i landet. Told er så at sige en skat, du betaler til staten for at få godkendelse til at få varen ind i landet. Hvor meget toldsatsen er på afhænger rigtig meget af, hvad det er, du ønsker at importere.

 

Det er især virksomheder herhjemme, der har stor brug for at kende til toldregler. Dette skyldes at flere og flere danske virksomheder importerer varer hjem fra lande, der ikke er medlem af EU. Det er især særlig relevant for virksomheder at tænke over toldregler i øjeblikket, i forbindelse med Englands exit fra EU, da dette kan medføre en del fremtidig toldhandel frem og tilbage mellem Danmark og England.

 

Told er er en afgift, der er sat på varer for at understøtte indenlandsk handel. Det er så at sige et forsøg på at få danske virksomheder til at handle og købe fra andre danske virksomheder. Grundet Danmarks høje skattetryk, er det dog ikke alle, der er i stand til dette, og toldhandel er derfor en måde for staten at få penge fra den udenlandsk handel, der blandt andet ikke hjælper på dansk moms og skat.

 

Moms for begyndere

Moms er endnu en af de skjulte afgifter i Danmark. Når du som privatperson går ud i en forretning og køber noget, så er 20% af købsprisen moms. Dette er ikke en afgift, du betaler til virksomheden, men i stedet noget som virksomheden skal videregive til staten. Når du køber en vare til 100 kr. er 20 kr. således moms.

 

Moms står for mer omsætningsafgift, og er en indirekte skat, der opkræves af sælgeren. Moms blev indført i Danmark i 1967, og oprindelig var denne ”skat” kun på 9%. Siden er den steget til satsen, den er i dag, som er 25%, der skal pålægges varens værdi. Moms har gennem tiden været brugt som et politisk redskab til at regulerer forbrugernes købevaner.

 

moms

 

Der har blandt andet være tale om at nedsætte moms på sunde fødevarer, men dette er endnu ikke sket. I 2015 var de samlede momsindbetalinger i Danmark på 186 milliarder kr., og den udgør samlet ca. 35% af de samlede danske skatter.

 

Som privat forbruger er momsen ikke noget, du i hverdagen behøver at tænke over, men det kan være rart at have en samlet følelse af, hvor mange indirekte skatter, der er pålagt den danske skattemodel. Danmark var i 2018 et af de lande i EU med højst momssats, hvor kun Kroatien og Sverige havde tilsvarende 25% i moms.

 

Som erhvervsdrivende skal du overveje moms

Som privat forbruger er moms måske ikke så relevant, men som erhvervsdrivende er det en helt anden sag. Hvis du driver en nystartet virksomhed, så har du måske ikke nået grænsen for, hvornår du skal momsregistreres endnu. Pligten til at lade dig blive momsregistreret indtræder, når du forventer at tjene mere end 50.000 kr. i omsætning i løbet af 12 sammenhængende måneder. Det er således ikke når du rammer 50.000 kr. i omsætning, men så snart du FORVENTER at ramme 50.000 kr. i omsætning i løbet af 12 måneder, at du skal lade dig registrere.

 

Når du bliver momsregistreret, har du i din virksomhed pligt til at føre regnskab over alt momspligtigt salg. Desuden har du også pligt til at pålægge alle dine momspligtige varer moms, inden du videresælger dem. Dette gælder også eksempelvis al fragt i forbindelse med forsendelser til kunder.

 

Momsen er ikke en del af din virksomheds resultat. Faktisk er du nærmere blevet en slags moms-indsamler for staten, når du bliver momsregistreret. Det betyder kort sagt, at ved al salg du laver, så skal du videre betale 20% af din omsætning til skat, svarende til de 25% moms du pålagde varens oprindelige pris. Når du skal betale meget i moms, er der ingen grund til at ærgre dig, som mange gør. Det betyder blot, at du i den givne moms periode har haft en høj omsætning, hvilket er godt for din virksomhed.

Køb og salg når du er momsregistreret

Når du driver en momsregistreret virksomhed, så skal du som sagt betale moms af al din omsætning. Til gengæld har du også mulighed for at trække momsen fra på alle de indkøb, du laver fra danske leverandører. Det kan være nemmere at forstå med nedenstående eksempel.

 

  • Varekøb hos dansk leverandør eksklusiv moms: 80.000 kr.
  • 25% moms af varekøb: 20.000 kr.
  • Videre salg af indkøbte varer eksklusiv moms: 160.000 kr.
  • 25% moms af videresalg: 40.000 kr.
  • Salgsmoms – købsmoms = 20.000 kr.

 

Når du køber varer hos danske leverandører, har du som sagt mulighed for at trække momsen fra. Det betyder i første omgang, at du skal betale momsen, ligesom enhver privatperson skal. Du sælger så de indkøbte varer inklusiv moms, hvoraf der opstår en salgsmoms. I ovenstående eksempel betaler du således 100.000 kr., når du indkøber varerne. De 20.000 kr. heraf er købsmoms.

 

Når du sælger varerne igen til 200.000 kr., vil der så være 40.000 i salgsmoms. Hver 3. eller 6. måned skal du så lave et momsregnskab. Her skal du betale differencen mellem din købsmoms og din salgsmoms. Jo mere du skal betale, desto mere har du solgt. Så det er en positiv ting, når du skal af med penge i momsregnskabet.

 

Moms ved køb og salg af udenlandske varer

Det sker også, at virksomheder importerer varer fra andre EU lande. I sådanne tilfælde betaler du ingen moms i forbindelse med købet. Du skal dog stadig pålægge dansk moms ved salg af varerne. Desuden bliver du også pålagt at betale dansk moms af alle de udenlandske varer, du har købt. Et lignende eksempel her ville være:

 

  • Varekøb i andet EU land eksklusiv moms: 80.000 kr.
  • 25% dansk moms af varekøb: 20.000 kr.
  • Salg af indkøbte varer eksklusiv moms: 160.000 kr.
  • 25% moms af videresalg: 40.000 kr.
  • Salgsmoms + købsmoms – købsmoms = 40.000 kr.

 

I dette eksempel ser du, at købsmomsen bliver pålagt og fratrukket igen, i forbindelse med dit momsregnskab. Dette sker ganske simpelt fordi, du skal indrapportere dine udenlandske indkøb i forbindelse med momsregnskabet. Du betaler således den danske moms på de udenlandske varer, samtidig med at ud får den retur. Det virker måske umiddelbart til, at du i dette eksempel ender med at betale mere samlet set i moms. Det gør du ikke. Da du købte varer hos den danske leverandør, betalte du 20.000 kr. i moms til leverandøren, og disse 20.000 kr. bliver så overført til staten via deres momsregnskab.

 

Du har således i begge tilfælde endt med at betale samlet set 40.000 kr. i moms. Forskellen er blot, i hvilket regnskab de indgår, når de indrapporteres til staten. Dette var en kort forklaring af virksomhedens momsregnskab, og det er nu tid til at se nærmere på virksomhedens skattesituation.

 

Husk at indberette dit momsregnskab

Når du har nået grænsen for, hvornår din virksomhed skal momsregistreres, er det meget vigtigt, at du holder godt styr på momsen. Alt for mange gange er det sket, at en købsfaktura her og der forsvinder, hvilket kan ende med at koste dig dyrt.

 

Når momsregnskabet skal indberettes, er det vigtigt, at du har adgang til alle de køb og salg, du har foretaget i den givne momsperiode. Det er utroligt ærgerlige lærepenge, hvis du eksempelvis har indkøbt varer for 150.000 kr. eksklusiv moms, men efterfølgende ikke har nogen faktura dokumentation på det. Momsværdien af 150.000 kr. er 37.500 kr., du så efterfølgende ikke kan få tilbage i moms, når du skal indberette momsregnskabet.

 

Ligeledes er det utrolig vigtigt, at du husker at indberette rettidigt, hvad enten du har solgt og købt noget eller ej. Hvis du i første kvartal 2019 indkøbte for 100.000 kr. varer eksklusiv moms og solgte for 200.000 kr. varer eksklusiv moms, så giver dette en momsindbetaling til staten på 25.000 kr.

 

Hvis du i efterfølgende kvartal ingen køb og salg har, og du derfor undlader at indberette din moms, så fastsættes denne ud fra tidligere indberetninger, og du risikerer således at skulle betale yderligere 20-25.000 kr. selvom du intet har tjent. Dette kan koste virksomheder dyrt, og det er derfor vigtigt, at du indberetter din moms hver gang, samt at du gemmer alle købs- og salgsfakturaer undervejs.

 

Betal virksomhedens skat gennem forskudsopgørelsen

Hvis du driver en virksomhed, er der flere måder, du kan vælge at klare skattedelen. Hvis du er en lille selvstændig virksomhed, kan du betale skatten, ligesom du gør med almindelig B-skat. Du går ganske simpelt ind på tast selv og indtaster dit forventede over- eller underskud i din forskudsopgørelse, og så betaler du løbende skat gennem året.

 

Hvis der sker ændringer i din virksomheds forventede over- eller underskud, skal du huske at rette forskudsopgørelsen til. Jo mere præcis du er, når du laver din forskudsopgørelse, desto mindre er sandsynligheden for, at du får et skattesmæk, når regnskabsåret er slut. Senest 1. juli året efter indberetter du så dit endelige over- eller underskud i oplysningsskemaet på tast selv, og så får du din årsopgørelse, der viser om du skal have penge tilbage eller betale penge i skat.

 

Brug virksomheds skatteordningen, hvis du vil spare op af dit overskud

I stedet for at bruge de almindelige skatteregler, kan du også vælge virksomheds skatteordningen. Her beskattes virksomhedens renteudgifter som personlig indkomst i stedet for kapitalindkomst, hvilket gør, at du skal betale mindre i AM-bidrag og topskat, end du ville skulle med almindelige skatteregler. Desuden har du med denne ordning også mulighed for at bruge virksomhedens overskud til opsparing, hvis du blot betaler en foreløbig skat. Dette betyder, at du kan spare op af virksomhedens overskud til eventuelle dårlige år fremad.

 

Hvis du vælger at spare op i virksomheden med overskuddet, betaler du i første omgang kun 22% i foreløbig skat. Når du senere skal have pengene i brug, bliver de så beskattet med den resterende del op til skatten, der svarer til personlig indkomst. De 22% du allerede har betalt, bliver således fratrukket i den skat, der senere skal betales.

 

Hvis du vælger virksomheds skatteordningen, skal du allerede fra regnskabsårets start have en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og din privatøkonomi. Dette kræver selvfølgelig mere regnskabsmæssig arbejde fra din side. Hvis du ikke føler dig stærk i dette, kan det være en rigtig god idé, hvis du lader en revisor klare det regnskabsmæssige, så du er sikker på, at alt bliver adskilt korrekt, da virksomheds skatteordningen ellers ikke kan anvendes.

 

Kapitalafkastordningen kan være nemmere at administrere

En sidste mulighed er, hvis du anvender kapitalafkastordningen. Denne anvendes typisk som et alternativ til virksomhedsskatteordningen, da den er nemmere at administrere rent praktisk. Måden denne ordning fungerer på, er, at der beregnes et såkaldt kapitalafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Det betyder, at der er et skatteloft for din kapitalindkomst, som sikrer dig en lavere eventuel topskat. Ligeledes betaler du med denne ordning også mindre i AM-bidrag end ved personlig skat.

 

Kapitalafkastet beregnes som den del af dit overskud, der kan flyttes fra din personlige indkomst til din kapitalindkomst. Det betyder således, at hvis overskuddet er mindre end kapitalafkastet, kan du kun flytte det beløb, der svarer til dit overskud. Denne metode kan også kræve revisorhjælp, hvis du ikke er stærk i regnskabs administration, da det igen kræver mere regnskabsmæssig håndtering i forhold til hvis hele overskuddet betragtes som personlig indkomst.

 

virksomheds skat

 

Husk at få fradrag for virksomhedens udgifter

Som hovedregel kan du få skattefradrag for de udgifter, der er nødvendige for at sikre din virksomheds indtægtskilde. Alle disse udgifter skal selvfølgelig dokumenteres, og de trækkes fra din virksomheds årsregnskab.

 

Du kan eksempelvis få skattefradrag for:

 

  • Varekøb
  • Inventar
  • Maskiner
  • Husleje for lokaler
  • El og varme
  • Erhvervsmæssige forsikringer
  • Telefon og internet udgifter
  • Samt hvis du har brug for eksempelvis advokathjælp eller revisorer.

 

Det er vigtigt at pointere, at du ikke kan få fradrag for private udgifter. Det vil sige, at hvis du eksempelvis køber en computer gennem virksomheden til privat brug, så har du ikke mulighed for at trække denne udgift fra. Hvis computeren skal bruges til både erhvervsmæssig og privat formål, så er det kun den erhvervsmæssige del, du kan trække fra.

 

Hvis du vælger at have fri telefon, computer eller internet i privaten, som du lader virksomheden betale, skal du være opmærksom på en såkaldt medieskat, hvor du betaler skat af 2.800 kr. om året. Desuden kan du blive udsat for at skulle betale skat af et beløb svarende til, hvad det eksempelvis ville koste at leje en tilsvarende computer.

 

En meget relevant ting, som erhvervsdrivende ofte glemmer, er, at du kun kan få skattefradrag for de varer, du har solgt. Det vil sige, at du ikke blot kan bruge hele virksomhedens overskud sidst på året til nye varekøb.

 

Varekøb og varesalg – hvordan fungerer skat?

Du betaler i en virksomhed skat af det, der ændrer dit firmas resultat. Et varelager gør ikke noget ved virksomhedens resultat. Du omsætter blot likvide midler og binder dem i varer af en tilsvarende værdi. Netop derfor, kan du heller ikke få fradrag for dit varelager, når du driver virksomhed.

 

Det øjeblik, du sælger en indkøbt vare, så har denne formentlig givet en indtægt i forhold til varens kostpris, og det er først her, at varen påvirker virksomhedens resultat, og derfor også først her, at du kan fratrække varens kostpris som en udgift.

 

Når du skal gøre regnskabet op, skal der derfor en lageroptælling til. Når du har opgjort lagerets værdi, skal denne værdi bogføres under posten ”varelagerregulering”, hvor den bogføres uden moms. Tilsvarende laves en modpostering i omsætningsaktiver, og på denne måde flytter du varelageret fra en udgiftspost og over i balancen, hvor den vil indgå under ”beholdninger”. Netop derfor bliver dit varelager også modregnet, når der er tale om, at du skal have skat tilbage.

 

Skal du eksempelvis have 200.000 kr. tilbage i skat, men har et varelager til en værdi af 1.000.000 kr., så skal du først modregne skatteværdien af de 1.000.000 kr., og du vil således ende med at skulle betale penge i skat. Det kan derfor ikke nævnes nok, at det ikke er en fordel at slutte året af med investere virksomhedens overskud i nye varer i håb om ikke at betale skat af overskuddet.

 

Dit skatteregnskab de første år, kan være utrolig vigtige – især de negative regnskaber

Det er de færreste nystartede iværksættere, der har en idé, sætter noget i produktion og tjener millioner det første år. Ofte er der store udgifter forbundet med opstart af en virksomhed, og det er faktisk her, at det er allervigtigst at være opmærksom på alt, hvad du kan trække fra, samt at du forstår vigtigheden af dit skatteregnskab.

 

Det er nemlig sådan i dansk skattelov, at ligesom du skal betale skat af en virksomheds overskud, så skal du have skat tilbage, hvis din virksomhed har underskud. I de første 1-2 år er der ofte underskud i en virksomhed, og især det allerførste år, hvor du har haft alle dine startomkostninger, kan der være en del penge at hente tilbage fra skat.

 

Hvis du eksempelvis har startet en personlig virksomhed, hvor du har brugt 750.000 kr. på nødvendige udgifter i forhold til dine indtægter det første år, men forretningen kun sælger for 100.000 kr. eksklusiv moms det første år, så har du et underskud på 650.000 kr. Skatteværdien af dette underskud er omkring 280.000 kr., som du ville skulle have tilbage i skat, hvis du husker at få alle dine udgifter korrekt bogført og medregnet i årsregnskabet. Det er ikke ofte, man tænker over, at man kan få negativ skat i en virksomhed, men faktum er, at de penge, du kan få tilbage de første år i skat, kan være med til at sikre din virksomheds fremtid fremover.