Skattefradrag hvad er det og hvad får du ud af det?

 

Der er mange, som ikke tør sætte sig ind i hvad et fradrag er, hvordan det skal ske og hvilke typer der er – men det er faktisk enkelt og særdeles vigtigt.

 

Et fradrag er et beløb, som man kan trække fra sin indkomst og derved bliver dette beløb skattefri. Der er både fradrag, som sker helt automatisk, men der er også andre hvor man selv skal indregistrere det til skat. Det helt essentielle ved at gøre dette, er at man kan spare mange penge – hvis man har flere større beløb, der er fradragsberettiget.

 

Skattefradrag

 

Skattefradrag er beløbe man kan tjene, når man er i beskæftigelse, uden at skulle betale skat. Alle over 18 år skal betale skat af deres indkomst. – denne skat er med til at sørge for alles velværd og sørge for at opretholde gratisydelserne i landet. Skat er helt essentielt for vores land og sammenhængen på det hele.

 

Der er dog nogle undtagelser, eller rettere sagt fradrag, som man kan drage sig nytte af. Denne skatteundtagelse udløses af andre udgifter, som bliver gået i dybden senere i artiklen. Som en af flere eksempler er der et kørselsfradrag, der søger for at dække sine kørselsudgifter under bestemte kår.

 

Hvilke fradragstyper er der?

 

Der er en række af forskellige typer af fradrag som man skal være opmærksom på, hvis man vil spare penge;

 

  • Personfradrag sker automatisk. Det er et bundfradrag, som man blandt andet bruger til at beregne sin indkomstskat – dvs. dette beløb er skattefrit på din indkomst hver måned.

 

  • Befordringsfradrag (kørselsfradrag) skal indberettes selv. Dette beløb kan trækkes fra, men bliver ikke udbetalt men derimod indregnet i ens årsopgørelse, ved større transportomkostninger. Dette fradrag kan beregnes på skats hjemmeside.

 

Har man over 12km hver vej på arbejde, så er man berettiget til fradraget. Alle typer af transportmidler giver berettigelsen til kørselsfradrag, både cykel, bil, bus mm.. Man får ikke fradrag for de dage, hvor man ikke kører – dvs. sygedage, orlov, kursusdage mm. gælder ikke. Alle typer lønnet arbejde giver også ret til kørselsfradrag, både studiejob, lønnet praktisk osv.

 

  • Beskæftigelsesfradrag bliver beregnet automatisk. Når man er i beskæftigelse er man omfattet af beskæftigelsesfradraget, fordi man betaler arbejdsmarkedsbidrag. Dette fradrag bliver både fratrukket fra privatpersoner og virksomheder. Fradraget lå på 10,10 procent og kan højest være på 37.200kr. i år 2019.

 

  • Momsfradrag skal man selv indberette. Har man en momsregistreret virksomhed, så kan man trække købsmomsen fra de produkter eller service, som der bruges til virksomhedsdriften eller service for ens kunder. Som nævnt før skal man selv indberette momsen, derefter bliver købsmomsen trukket fra salgsmomsen i den pågældende periode man vælger.

 

  • Rentefradrag er helt automatisk. Når man har optaget et lån, som så mange danskere kommer til i løbet af deres liv, så kommer man til at betale renter – og derved får man et rentefradrag og kommer til at betale mindre i skat. Rentefradrag gælder både på banklån og gæld til det offentlige.

 

Ubenyttet skattefradrag er en ting, som ikke mange danskere er bekendt med. Man kan nemlig trække fradrag fra for tidligere år – og der kan tit være flere penge at hente. Når man kan se sine årsopgørelser for f.eks. de seneste tre år, kan pengene hurtigt blive store.

 

Andre former af skattefradrag

 

Ud over de førnævnte fradrag kan man bl.a. ved donationer til velgørende foreninger få et fradrag. Maks beløbet er stigende – det var i 2017 på 15.600 kroner, der i 2018 steg til 15.900 kroner. Hvis man har oplyst sit CPR-nummer til foreningen, som man donerer til, så vil indberetningen, som udløser fradraget, ske automatisk.

 

Et andet kendt fradrag er det såkaldte håndværkerfradrag. Dette kan tages i brug, hvis man har benyttet håndværkere inden for de seneste år, så kan man med stor sandsynlighed få et skattefradrag for lønudgiften. Indtil år 2015 kunne man trække lønudgifter for 15.000 kroner for hver myndig person i boligen. Det blev ændret i 2016, hvor man har et grønt fradrag, der er op til 12.000 kroner for hver myndig person i husstanden. – samt 6.000 kroner i fradrag i form af serviceydelser som f.eks. efterrengøring.

 

Få mennesker tænker over dette, men er man villig til at spare penge over det hele, så kan det varmt anbefales. Man har som medlem af en fagforening og/eller en A-kasse mulighed for at trække kontingentet fra.

 

skattefradraget

 

Rejser man tit i forbindelse med sit arbejde, og ikke får dækket sine rejseudgifter (kost, logi mm.) så kan man få et rejsefradrag. Man kan vælge at bruge standardsatserne eller vælge et fradrag for ens dokumenterede udgifter i forbindelse med rejsen. Selve fradraget ligger i 2018 på 26 procent. I selvsamme år kunne man højest få et rejsefradrag på 28.000 kroner. – uanset om standardsatserne er brugt eller ej. Hvis man er selvstændig er der dog ingen beløbsgrænse, hvis man dokumenterer sine udgifter. Standard satserne kan findes på skats hjemmeside.

 

Skattefradrag og SU

 

SU er en form for økonomisk støtte fra staten, som man kan søge hvis man opfylder en række betingelser. For eksempel disse;

 

  • Man er 18 år+
  • Man er studieaktiv (man har et igangværende studie)
  • Dansk statsborger
  • Man må ikke modtage anden offentlig støtte.

 

Er man på SU i Danmark, så er man i udgangspunktet forpligtet til at betale skat af sin SU, selvom man bor i udlandet. Man skal derfor betale skat af sin SU til Danmark, ligesom hvis man studerer i Danmark. I sit studieland kan man også blive skattepligtig.

 

Er man rejst til udlandet uden et formål med at starte et studie og studere, og derfor allerede bor der inden man starter med at studere, så kan man bede om en skattefritagelse til sin SU ved opstart af sit studie.

 

Dog kræver det førnævnte, at landet man studerer i, har indgået dobbelt beskatningsoverenskomsten med Danmark. Denne overenskomst sørger for, at studielandene ikke beskatter de stipendier, som de studerende fra Danmark får tildelt. I forhold til overenskomsterne, så er der nogle få undtagelser med nogle lande.

 

Danmark har lavet overenskomsten med over 20 lande, men igen er der nogle undtagelser. Kendte studielande, såsom Spanien og Frankrig er ikke under denne række af lande. Det vil sige, at man i disse to store studielande ikke kan få skattefritagelse til sin SU.