Investering.
Har man et ønske om at være mere velhavende end den gennemsnitslige dansker, eller blot at have en stærk økonomi, som kan sikre sin egen fremtid og sine kæreste – så er investeringer aktuelle.
Investering
Invester med Norm Invest – dansk investeringsrobot
Lad en investeringsrobot gøre arbejdet: Dine penge investeres automatisk i globale ETF'er med bred spredning og lave omkostninger – uden binding.
Automatisk investering i globale ETF'er
- Gratis, personlig investeringsplan ud fra din risikoprofil
- Automatisk investering og rebalancering – de klarer det hele
- Dansk fondsmæglerselskab under tilsyn af Finanstilsynet
Annonce – Billigzonen.dk modtager provision fra udbydere, der henvises til. Investering indebærer risiko for tab. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Læsetid: 4 min.Opdateret: 23. juli 2026
Hvad er en investering?
En investering er mange ting. Som familieoverhoved har man formentlige allerede lavet en god investering. – det kunne f.eks. være en bil, et hus eller et sommerhus. Det er oftest aktier og obligationer, der bliver nævnt, så snart investeringer bliver nævnt i medierne og hos private. Derfor kan alle, uden undtagelse, lære at investere. Det kræver ingen længerevarende uddannelse eller en stor sum penge, blot basal viden og en god portion motivation. Læs mere om hvordan du investerer med Bondora
Investeringsformer 2026
De mest velkendte måder at investere på er;
- Aktier
- Ejendomme
- Obligationer
- Statsobligationer
Som sagt er den meste kendte investeringsform aktier. At købe aktier betyder at man køber en del af en virksomhed og derved får ret til flere ting ifm. med virksomheden. Heraf bl.a. en vis del af overskuddet i virksomheden. Endnu mere betydningsfuldt stiger værdien af aktien, hvis virksomheden klarer sig godt, og derfor kan man nu sælge aktien til en højere værdi end hvad man købte den for.
Ejendomsinvestering har de fleste danskere gjort sig i, bevidst eller ubevidst. Når man køber en bolig investerer man nemlig i et aktiv, som senere hen kan resulterer i et større udbytte. Det kræver flere penge at blive ejendomsinvestor end aktieinvestor, men man behøves ikke at være millionær. Det ses oftest at man køber en lejlighed i en af de større byer i Danmark, hvor man stadig kan finde gode lejligheder sig ordentlige priser. Ved at købe i en større by giver en meget større efterspørgsel, som sikrer et godt og sikkert afkast hver måned.
Ud over dette er det kendt at investere i grøn energi, som især Danmark er langt fremme med. Man kan investere i vindmølleparker og solcelleparker. At investere i gamle aktiver, f.eks. biler, ure mm. er også en kendt investeringsform, dette er dog en meget langsigtede investering med meget høj risiko – grunden til det er, at det er svært at vide hvad der bliver en ”trend” om 20-30 måske 40 år.
Obligationer minder meget om aktiehandel, risikoen ved obligationer er dog langt mindre – det samme gældende afkastet. Kort sagt er obligationer et lån, som man udbyder. Alt efter hvem man låner penge til, er investeringerne mere sikker end så mange andre investeringsformer. Når man handler med statsobligationer så er risici meget lav, fordi staten hæfter for lånet.
Den første investering
Allerførste gang man skal investere, er det vigtigst at man først har sat sig ind i emnet og taget stilling til hvor stor risiko man vil løbe samt hvad man vil investere i. Inden man gør dette, så er det en god ide at finde ud af hvor lang løbetid man vil have sin investering skal være. Som sin første investering burde man kun investere et beløb, som man kan tåle at tabe, men stadig skal afkastet booste sin motivation for at fortsætte.
Som nybegynder i at investere kan man nemt blive lokket af høje afkast – men vær på vagt. Alle kunne godt tænke sig at sin formue blev fordoblet på bare et år, men dette ville oftest være for godt til at være sandt. Risiko og afkast holder hinanden i hånden, og uanset hvad følges de ad. Inden enhver investering skal man altid spørge sig selv; kan jeg tåle at tabe de her penge? Samtidig skal man også være i stand til at tage en risiko.
Fordele og ulemper
Aktier er formentligt det første som man kommer til at handle med, da det ikke kræver alverdens penge. Når man skal lave en ejendomsinvestering kræver det en del flere penge, og derfor kan det være svære at påbegynde denne rejse tidligt i livet. Dog hvis man er nervøst anlagt, er det højst sandsynligt langt mere betryggende at have investeret i ejendomme i steder for aktier – da risikoen ved ejendomsinvestering er lavere.
At have investeret i en ejendom er ikke på samme måde en passiv investering som aktier er. Når lejere bliver skiftet ud løbende, så skal man lave indflytningstjek og holde øje med om huslejen bliver betalt til tiden. Ud over det så kan et komfur gå i stykker, hvilket også er en udgift. Alt det kan lyde af meget, men i praksis af de få timer om året af din tid, det er dog flere end man vil bruge på en aktieinvestering.
Statsobligationer frarådes oftest, da afkastet stort set er ligegyldigt. Den eneste måde man kan miste sine penge på, er hvis staten går konkurs – hvilket meget sjældent sker, dog skete det for Argentina i 2001 og Grækenland var tæt på det i 2015. Oftest anses investeringer i statsobligationer som et redskab til ikke at miste penge til inflation, da man ikke rigtigt tjener penge på det efter.
Tjen penge på investeringer uden at gøre noget
Går man rundt med guld i lommerne, men ikke gider at bruge tiden eller ikke har tid til at sætte sig ind i investeringer, så kan et investeringsselskab hjælpe. Denne form for virksomheder har professionelle investorer som ansatte, der håndterer og investerer kundernes penge i virksomheder.
Ønsker man at investere, men ikke har de bedste forudsætninger eller kendskab til de forskellige investeringsformer – så kan en konsultation med en revisor, som har stor viden inden for investeringer, være med at rådføre en.
Ofte stillede spørgsmål om investering, skat og afkast
Hvor mange penge skal man have for at begynde at investere?
Færre end de fleste tror. Hos de fleste danske handelsplatforme kan du komme i gang med nogle hundrede kroner, og flere udbyder fraktioner, så du kan købe andele af en dyr aktie. Det, der reelt afgør, hvornår du bør begynde, er ikke beløbet, men om du har en buffer til uforudsete udgifter og ingen dyr gæld. Beløbet betyder mindre end tiden: penge investeret i ti år arbejder langt hårdere end et større beløb investeret i to.
Hvad er en aktiesparekonto, og hvad er loftet i 2026?
En aktiesparekonto er en særlig depotkonto, hvor afkastet kun beskattes med 17 % mod 27 eller 42 % i et almindeligt depot. I 2026 må du maksimalt indskyde 174.200 kr. – en stigning på 8.000 kr. fra 2025-loftet på 166.200 kr. Du kan kun have én konto på tværs af alle banker, og banken opgør og indberetter skatten automatisk, så du slipper for at rode med årsopgørelsen. Vær opmærksom på, at det er et indskudsloft, ikke et formueloft: vokser dine investeringer ud over beløbet, er det helt i orden.
Hvad betyder lagerbeskatning?
At du betaler skat af gevinsten hvert år, uanset om du har solgt noget eller ej. Aktiesparekontoen er lagerbeskattet, og skatten beregnes af værditilvæksten fra 1. januar til 31. december – så du skal selv sørge for, at der står penge nok på kontoen til at betale den. Modsætningen er realisationsbeskatning, hvor regningen først kommer, når du sælger. Forskellen lyder teknisk, men over tyve år kan den koste flere procent af det samlede afkast, fordi lagerbeskatning løbende trækker penge ud af rentes rente-effekten.
Hvad betaler man i skat af aktier i et almindeligt depot?
27 % af aktieindkomst op til progressionsgrænsen og 42 % af alt derover. Grænsen er i 2026 hævet til 79.400 kr. mod 67.500 kr. i 2025, hvilket svarer til en besparelse på knap 1.800 kr. om året for dem, der udnytter den fuldt ud. Er du gift, og har kun den ene aktieindkomst, kan I reelt udnytte grænsen dobbelt. Aktieindkomst dækker både udbytter og realiserede kursgevinster – altså gevinster, du har taget hjem ved salg.
Er reglerne for aktiesparekontoen på vej til at ændre sig?
Der har været politiske udspil om både at hæve loftet markant – tal som 500.000 kr. har været fremme – og om at gå fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning. Men et udspil er ikke en lov, og der er forskel på, hvad der overvejes, og hvad der er vedtaget. Tjek de gældende beløbsgrænser på skat.dk, før du planlægger efter dem, og træf ikke store beslutninger på baggrund af noget, der endnu ikke er gennemført.
Hvad er forskellen på aktier, ETF’er og investeringsforeninger?
En aktie er en ejerandel i ét enkelt selskab – går det galt for selskabet, går det galt for dig. En ETF eller en investeringsforening er en kurv af mange værdipapirer, som du køber i én handel, og som derfor spreder risikoen automatisk. Forskellen mellem de to sidste er primært omkostninger og skattebehandling: ETF’er er ofte billigere, men mange af dem er lagerbeskattede, mens danske aktiebaserede investeringsforeninger på Skats positivliste kan være realisationsbeskattede. Tjek altid, hvilken kategori et papir falder i, før du køber.
Hvad betyder omkostninger for mit afkast?
Mere end næsten alt andet, du selv kan kontrollere. Kurtage betaler du pr. handel, men ÅOP – årlige omkostninger i procent – betaler du hvert eneste år, af hele beløbet. Forskellen mellem en fond til 0,2 % og en til 1,5 % lyder ubetydelig, men over tyve år kan den æde en fjerdedel af slutbeløbet. Du kan ikke styre markedet, men du kan styre, hvad du betaler for at være med – og det er den mest sikre “gevinst”, der findes.
Hvad kan man realistisk forvente i afkast?
Et bredt globalt aktieindeks har historisk givet omkring 7-8 % om året i gennemsnit før skat og inflation, men gennemsnit dækker over voldsomme udsving: enkelte år med plus 25 % og andre med minus 35 %. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, og jo kortere din tidshorisont er, jo mindre kan du regne med gennemsnittet. Skal du bruge pengene inden for tre-fem år, hører de sjældent til på aktiemarkedet.
Er det bedst at investere alt på én gang eller lidt hver måned?
Statistisk giver det højeste forventede afkast at investere hele beløbet med det samme, simpelthen fordi markedet oftere stiger end falder. Men månedlige indbetalinger har to fordele, der tæller i praksis: du undgår at ramme et enkelt uheldigt tidspunkt med hele din formue, og du får en vane, der ikke kræver, at du gætter på markedet. Har du en større sum liggende, er der ikke ét rigtigt svar – der er et valg mellem forventet afkast og nattesøvn.
Hvor mange aktier skal man have for at sprede risikoen?
Vil du selv sammensætte porteføljen, siger tommelfingerreglen mindst 20-30 selskaber fordelt på forskellige brancher og lande – og det er både arbejde og handelsomkostninger. Køber du i stedet en bred global indeksfond, får du eksponering mod tusindvis af selskaber i én handel. Den mest udbredte begynderfejl er ikke at eje for få aktier, men at eje mange aktier, der reelt kører i takt: fem danske banker er ikke spredning.
Skal jeg betale gæld af, før jeg investerer?
Sammenlign renten med det afkast, du realistisk kan forvente. Har du forbrugslån eller kreditkortgæld til 15-25 % i rente, er afdrag en garanteret, skattefri gevinst, som aktiemarkedet ikke kan matche – det er sjældent en svær beslutning. Er der derimod tale om et realkreditlån til lav rente, er billedet mere åbent, og mange gør begge dele samtidig. Og uanset hvad: en buffer på tre måneders faste udgifter bør stå kontant, før noget som helst investeres.
Hvad gør man, når markedet falder?
Som regel ingenting – og det er sværere, end det lyder. Kursfald er ikke en fejl i systemet, men prisen for det langsigtede afkast, og de investorer, der klarer sig dårligst, er typisk dem, der sælger i bunden og køber tilbage, når det føles trygt igen. Det bedste værn er at have lagt en plan på forhånd, mens du var rolig: hvor meget må porteføljen falde, uden at du ændrer noget? Kan du ikke svare på det, er din risiko sandsynligvis sat for højt.
Kan man investere for sine børn?
Ja, og der er flere veje. En børneopsparing i banken har lave beløbsgrænser, men afkastet er skattefrit. En aktiesparekonto kan oprettes i barnets eget navn med barnets cpr-nummer og den lave sats på 17 %, og et almindeligt depot i barnets navn er også muligt. Vær opmærksom på reglerne for, hvem der reelt ejer pengene, og hvornår barnet får rådighed over dem – det er dér, mange bliver overraskede. Tidshorisonten på 15-18 år er til gengæld nærmest ideel.
Hvad er de mest almindelige begynderfejl?
At jagte det, der lige er steget mest, at handle for ofte, at betale for høje omkostninger uden at opdage det, og at investere penge, man får brug for om to år. Dertil kommer den klassiske: at sælge alt ved første store fald. Start bredt og billigt, sæt et fast månedligt beløb, og lad være med at kigge på depotet hver dag. Bemærk i øvrigt, at denne side er generel information og ikke individuel investeringsrådgivning – har du en større formue eller en kompliceret skattesituation, er en rådgiver pengene værd.
Forfatter & medforfatter Per Andersen er administrerende direktør og stifter af PA Medier. Siden år 2000 har Per specialiseret sig i formidling af finansielle tjenester, herunder bl.a. lån, tv-pakker, bredbånd/telefoni og A-kasser. Han har udviklet og administreret en række websites på tværs af flere lande, med hovedfokus på det danske marked. Gennem hans ledelse og fokus på organisk vækst gennem artikler, har PA Medier etableret sig som en fast aktør inden for digital formidling i Danmark.