Akademikernes A-kasse – Den største A-kasse i Danmark
Selv som akademiker kan man rammes af arbejdsløshed. Hvis du vil komme ulykke i forkøbet, skal du være forberedt og ude, inden uheldet er ude.
Nogle gange er en almindelig, tværfaglig arbejdsløshedskasse ikke tilstrækkeligt. Hvis du som akademiker har brug for en a-kasse, der har forstand på dit unikke felt og den arbejdsverden, du begår dig i, kan det være, du skal overveje at melde dig ind i Akademikernes A-kasse.
Herunder kan du læse mere om Akademikernes A-kasse og finde ud af, om det er en a-kasse for dig, og om du kvalificerer dig til hjælp og service fra Danmarks største a-kasse.
Hvad er Akademikernes A-kasse?
Akademikernes A-kasse er den største a-kasse i Danmark og har omkring lidt over en kvart million medlemmer (tal fra 2020). A-kassen kaldes også AKA eller Akademikernes, og som navnet antyder, er der tale om en a-kasse for højtuddannede individer.
A-kassen byder både offentlige og private lønmodtagere velkomne, foruden højtuddannede selvstændige og studerende fra både universiteter og andre højere læreanstalter.
Med omkring 250 medarbejdere fordelt i hele landet er der altid nogen at få fat på. Som Danmarks største a-kasse for akademikere, indbefatter Akademikernes A-kasse også Ingeniørforeningen i Danmark, Djøf og IDA som nogle af sine største medlemsorganisationer.
Organisationen kan findes i hele landet. Hovedkontoret ligger i København, men du har også mulighed for at komme i kontakt med a-kassen via telefon eller det online selvbetjeningssystem.
Akademikernes A-kasses historie
Akademikernes A-kasse blev etableret den 2. juli 2013, men har en historie, der er længere end dét. A-kassen er resultatet af en fusion mellem Akademikernes A-kasse, som blev etableret tilbage i 1974, og Ingeniørernes A-kasse, som blev etableret året inden, nemlig i 1973.
Dét kan Akademikernes A-kasse gøre for dig
Det er Akademikernes A-kasses mål at give medlemmerne tryghed og hjælpe dem videre, når arbejdsløsheden rammer. Men AKA er meget mere end bare en a-kasse.
Hos Akademikernes A-kasse er der forståelse og erfaring for dit uddannelsesniveau. Som akademiker er det indimellem svært at finde et ordentligt job, der både lever op til dine egne forventninger, og som forstår at værdsætte dig.
Akademikernes A-kasse er Danmarks største a-kasse for akademikere, og også den billigste a-kasse i samme kategori. Gennem a-kassen får du et økonomisk sikkerhedsnet, der skal give dig ro i maven, og du får hjælp og rådgivning til at komme tilbage i job, samt adgang til Akademikernes lønsikring.
Med karriererådgivning kan du desuden blive afklaret omkring, hvorvidt du har været det rigtige sted, eller om du skal søge nye veje og udfordringer. Der er også mulighed for at blive en del af AKAs startup-miljø, og a-kassen samarbejder desuden med forskellige virksomheder, som du kan blive henvist til.
Gennem Akademikernes A-kasse får du alt det, en almindelig a-kasse kan tilbyde dig, bl.a. i form af dagpenge, men du finder også en a-kasse, der kan hjælpe dig med at udvikle dine unikke evner.

Kurser og workshops hos AKA
Hos Akademikernes A-kasse er der rig mulighed for at tilmelde dig workshops og kurser. De skal hjælpe dig med at øge dine kompetencer, bl.a. i form at hjælp til at skrive en god ansøgning eller til at lave et godt CV.
Men AKA tilbyder også kurser i mindfulness og håndteringsmåder af stress. Både arbejde og arbejdsløshed kan være hårdt, både fysisk og psykisk, og Akademikernes A-kasse hjælper dig med at komme udfordringerne i forkøbet.
Du kan både finde kurser, der kræver virtuelt og fysisk fremmøde, og på hjemmesiden kan du nemt se, hvad ligger på de datoer, der passer dig.
Kvalifikationer for Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse er en A-kasse for højtuddannede mennesker fra universitetsuddannelser eller lignende uddannelsesniveauer. Som studerende kan du melde dig ind i a-kassen helt gratis (husk at læse krav og regler), og du får hjælp til jobsøgning helt fra starten.
Hvis du er i tvivl om, om du er kvalificeret til Akademikernes A-kasse, så kontakt a-kassen for at høre mere.
Akademikernes A-kasse for selvstændige
Som akademiker kan du også vælge at starte din egen virksomhed, og AKA kan hjælpe dig, når du beslutter dig for at blive selvstændig.
Lige fra efterløn til barsel kan du få hjælp fra Akademikernes A-kasse, når du begår dig i de selvstændiges verden. Du kan læse om emnet på deres hjemmeside eller få rådgivning fra de dygtige medarbejdere, og du kan få værktøjerne til at udvide dit netværk og din virksomhed.
Akademikernes A-kasse skal give dig alle de muligheder, du drømmer om, og kan vejlede dig, når du bevæger dig ind på et ukendt område.
Gennem AKAs Startup program kan du desuden få hjælp til at starte din egen virksomhed, også selvom du ikke har den store erfaring forinden. Bliv kvalificeret på ganske få måneder gennem a-kassen, så du kan føre dine drømme ud i livet.
Akademikernes A-kasse dagpenge
Hos Akademikernes A-kasse kan du naturligvis også få dagpenge. Du får mulighed for at få dagpenge efter din sidste eksamen eller som bibeskæftigelse, når du starter op som selvstændig, bare for at nævne nogle få, og på AKAs hjemmeside kan du læse meget mere om din unikke situation.
Dagpenge er ikke altid helt nemt at finde ud af, men hos Akademikernes A-kasse får du mulighed for at lære mere fra en kilde, der forstår dit kvalifikations niveau og dertilhørende behov. Du kan også læse mere om regler for dagpenge.
Fokuser på det, du er god til, og overlad a-kassen håndteringen af dagpenge. Læs på deres hjemmeside, hvad du er berettiget til.
Mit AKA
Mit AKA er Akademikernes A-kasses eget, interne netværk, som skal sikre en sikker kommunikation mellem dig og din a-kasse. Med et login kan du få adgang til alt det, du som medlem betaler for, gennem en sikker og velskabt profil.
I selvbetjenings systemet kan du også finde en lang række forskellige blanketter, der kunne blive brugbare for dig, mens du er ledig, booke samtaler med a-kassens rådgivere, og tilmelde dig diverse workshops. Det er beregnet til at strømline hele processen, så du ikke skal døje med lange ventetider over telefonen eller køre langt for et kort og hurtigt møde.
Akademikernes A-kasse samarbejder med mange firmaer og organisationer for at give dig det bedst mulige resultat. Mit AKA er tiltænkt at gøre det hele lettere.
Akademikernes A-kasse Gratis for studerende
Som studerende kan du blive gratis medlem af Akademikernes A-kasse. Ja. Gratis.
Hvis du er under 30 år kan du blive medlem af AKA gratis.
Du får desuden et forspring på arbejdslivet. Gennem Akademikernes A-kasse kan du blive matchet med studiejobs, få karriererådgivning og hjælp til jobsøgning, øge dine kompetencer og lære, hvordan du opstiller et CV flot og overskueligt.
Akademikernes A-kasse kan hjælpe dig med at komme godt i gang med arbejdet, før du overhovedet er færdiguddannet.
Der er visse betingelser for et gratis medlemskab hos Akademikernes A-kasse. Du kan være medlem gratis i op til 5 år, men din alder og indkomst påvirker dine muligheder. Læs mere på AKAs hjemmeside.
Akademikernes A-kasse nyuddannet
Når du er meldt ind i Akademikernes A-kasse som studerende, og har været det et år inden du færdiggør din uddannelse, er du sikret dagpenge, når du dimitterer. Du får dagpenge fra dag ét, et beløb, der i 2022 lyder på over 13.800 kroner.
Som nyuddannet kommer du, som medlem af Akademikernes A-kasse, hurtigt i job. De erfarne og kompetente rådgivere hjælper dig med at blive matchet med jobmuligheder, men du kan også komme i betragtning til diverse programmer, der skal udvikle dine talenter.
Gennem AKAs jobdatabase og kontakter kan du hurtig komme i gang med at arbejde med dét, du drømmer om – eller måske endda noget, du aldrig havde forestillet dig kunne være et match.
Akademikernes A-kasse på TrustPilot
Som mange andre virksomheder kan Akademikernes A-kasse findes på TrustPilot, hvor virksomheden er verificeret og derfor nem at genkende. TrustPilot lader almindelige mennesker give deres mening og erfaring til kende, så du kan blive klogere på, hvordan bestemte virksomheder fungerer.
Med over 1000 anmeldelser får AKA en score på 4.0/5
Særligt AKA Startup kurserne roses af de forskellige medlemmer, der har anmeldt virksomheden.
Din erfaring med enhver a-kasse vil variere alt efter, hvilke ydelser, du gør brug af. Derfor er det altid vigtigt at læse nærmere om, hvad forskellige enkelte anmeldelser drejer sig om, inden du dømmer. Hvis en a-kassens største problemområde slet ikke er relevant for dig, kan du ignorere det helt.

Kontakt Akademikernes A-kasse
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om Akademikernes A-kasse, kan du tage forbi deres hjemmeside og læse mere om de forskellige emner. Lige fra AKAs Startup program til deres samarbejde med forskellige virksomheder, er der nok at tage fat i.
Akademikernes A-kasse giver dig desuden også mulighed for at få siden på engelsk, så du som international akademiker i Danmark også kan være med.
Du kan kontakte Akademikernes A-kasse gennem deres hjemmeside, hvor du også finder en jobportal og kan undersøge og læse om din situation, allerede inden du melder dig ind. Få masser af råd helt uden betaling, og meld dig ind med økonomiske midler for at udvide dine horisonter yderligere.
Info kontakt: adresse, E-mail, tlf og åbningstider.
Firma: Akademikernes A-kasse
CVR nr.: 18194686
Adresse: Vester Farimagsgade 13, 1606 København V
E-Mail: kontakt@aka.dk
Tlf nummer: +45 33 95 03 95
Åbningstider: Mandag – tirsdag kl. 9 – 15 & Torsdag – fredag kl. 9 – 15
Ofte stillede spørgsmål om Akademikernes A-kasse
Hvad er Akademikernes A-kasse?
Akademikernes A-kasse (forkortet AKA) er Danmarks største a-kasse med omkring 300.000 medlemmer og er specialiseret i højtuddannede. A-kassen udbetaler dagpenge ved ledighed og tilbyder desuden karrierevejledning, kurser og netværk målrettet akademikere – både i det offentlige og private samt selvstændige.
Hvem kan blive medlem af Akademikernes A-kasse?
Akademikernes A-kasse henvender sig til personer med en videregående uddannelse samt studerende på universiteter og andre højere uddannelser. A-kassen fungerer som a-kasse for en række faglige organisationer, hvor blandt andre IDA og Djøf er de største – tjek optagelsesbetingelserne på aka.dk, hvis du er i tvivl om, om du kan optages.
Hvad koster Akademikernes A-kasse i 2026?
Et fuldtidsmedlemskab koster 517 kr. om måneden i 2026, svarende til 1.551 kr. pr. kvartal. Fordi kontingentet er fradragsberettiget, er den reelle udgift kun omkring 362 kr. om måneden efter et skattefradrag på cirka 30 % – det gør AKA til en af de billigere a-kasser på markedet.
Hvad består kontingentet af?
Kvartalsprisen på 1.551 kr. består af 1.221 kr. i statsbidrag, 21 kr. i ATP og 309 kr. i administrationsbidrag. Statsbidraget og ATP er ens for alle a-kasser, så det er kun administrationsbidraget på 309 kr. pr. kvartal, der er AKA’s egen del af prisen.
Hvordan betaler man kontingentet?
Kontingentet opkræves kvartalsvis forud, og AKA indberetter automatisk beløbet til Skat, så du får dit fradrag uden selv at gøre noget. Fradraget bliver anvendt ved årets udgang, så du skal ikke selv indtaste noget på årsopgørelsen.
Er Akademikernes A-kasse gratis for studerende?
Ja, er du studerende på en videregående uddannelse, kan du være gratis studiemedlem i op til fem år – og du får adgang til de samme services som betalende medlemmer. Samtidig optjener du anciennitet, hvilket er afgørende for, hvor hurtigt du kan få dagpenge efter endt uddannelse.
Hvorfor er det en fordel at melde sig ind som studerende?
Har du været medlem i mere end ét år, inden du bliver færdig, kan du få dagpenge fra første dag, hvis du ikke har fundet job efter studiet. Melder du dig først ind senere – dog senest 14 dage efter din sidste karakter – har du ret til dimittenddagpenge, men først efter en måneds karens.
Hvad hvis jeg er tæt på at være færdig med studiet?
Har du mellem to og elleve måneder tilbage af studiet, kan du melde dig ind som gratis studiemedlem og få glæde af medlemsfordelene. Er der mindre end to måneder til din sidste karakter, kan det være mest enkelt at vente og melde dig ind som nyuddannet – husk fristen på 14 dage efter, du har fået din sidste karakter.
Hvad koster efterløn hos AKA?
Vælger du at være med i efterlønsordningen, koster et fuldtidsmedlemskab 3.330 kr. pr. kvartal i 2026 – heraf udgør efterlønsbidraget 1.779 kr. pr. kvartal, svarende til cirka 593 kr. om måneden. Efterlønsbidraget er ligesom a-kassekontingentet fuldt fradragsberettiget.
Kan man blive fritaget for kontingent?
Ja, du kan under visse betingelser søge skriftligt om kontingentfritagelse – for eksempel hvis din dagpengeret er udløbet, du fortsat er ledig og tilmeldt som jobsøgende, og du ikke modtager anden offentlig forsørgelse. Bemærk, at du fortsat skal betale administrationsbidraget, og at fritagelsen først gælder fra den dag, ansøgningen modtages.
Kan man skifte til Akademikernes A-kasse?
Ja, og du skal blot melde dig ind hos AKA – du må ikke selv opsige din nuværende a-kasse først, da AKA giver besked om overflytningen. Din anciennitet følger med, der er ingen gebyrer og ingen karensperiode, så du mister ikke noget ved at skifte.
Hvad får man ud over dagpenge?
Ud over dagpenge – op til 22.041 kr. om måneden i 2026, og op til 26.198 kr. med beskæftigelsestillæg de første tre måneder – får du karrierevejledning, hjælp til cv og ansøgninger samt kurser og arrangementer målrettet akademikere. AKA har hovedkontor i København og kontorer i blandt andet Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Herning.
