Folkepension er den offentlige, skattefinansierede pension, som alle i Danmark har ret til, når de når folkepensionsalderen – uanset om de har indbetalt til en pensionsordning eller ej. I 2026 er folkepensionsalderen 67 år, og pensionen består af to dele: et fast grundbeløb, der er ens for alle, og et pensionstillæg, der afhænger af din civilstand og din øvrige indkomst. Folkepensionen udbetales månedligt af Udbetaling Danmark og udgør fundamentet i det danske pensionssystem.
Folkepension satser 2026
Folkepensionens grundbeløb er 7.544 kr. om måneden før skat i 2026, og det er ens for alle folkepensionister uanset formue, civilstand og øvrig indkomst. Oven i grundbeløbet kan du få pensionstillæg, hvis din indkomst ud over folkepensionen er lav nok. Satserne steg med 4,8 procent fra 2025 til 2026 – den største stigning i en årrække.
| Folkepension 2026 (pr. måned før skat) | Enlig | Gift / samlevende |
|---|---|---|
| Grundbeløb | 7.544 kr. | 7.544 kr. |
| Pensionstillæg (maks.) | 8.729 kr. | 4.467 kr. |
| Folkepension i alt (maks.) | 16.273 kr. | 12.011 kr. |
| Ældrecheck (pr. år, maks.) | 26.900 kr. | 26.900 kr. |
| Formuegrænse (likvid formue) | 108.000 kr. | 108.000 kr. samlet |
Beløbene er vejledende og opgjort før skat. Din faktiske udbetaling afhænger af din trækprocent og eventuel modregning. Tjek altid de aktuelle satser og din egen beregning på borger.dk.
Grundbeløb og pensionstillæg – forskellen
Grundbeløbet er den faste basis, som alle folkepensionister får uanset økonomi, mens pensionstillægget er den indkomstafhængige del, der gør størst forskel for pensionister med små andre indtægter. To personer på samme alder kan derfor få vidt forskellige udbetalinger: Har du store private pensionsudbetalinger ved siden af, kan pensionstillægget blive sat ned eller helt bortfalde, selvom du beholder hele grundbeløbet.
Kan man arbejde ved siden af folkepensionen?
Ja, og det er den vigtigste ændring de senere år: Siden 1. januar 2024 modregnes din egen arbejdsindkomst hverken i grundbeløbet eller i pensionstillægget. Du kan altså tage et fritids- eller deltidsjob og arbejde, så meget du vil, uden at miste en krone af din folkepension. Din ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst påvirker heller ikke dit grundbeløb. Det er derfor i mange tilfælde blevet mere attraktivt at arbejde lidt som pensionist.
Hvad bliver modregnet i folkepensionen?
Modregning rammer kun pensionstillægget, aldrig grundbeløbet, og sker ud fra din øvrige skattepligtige indkomst som private pensionsudbetalinger, ratepension, livrente, ATP, aktieudbytte og kapitalindkomst. Som enlig sættes pensionstillægget ned, når indkomsten ud over folkepensionen overstiger 95.800 kr. om året, og det bortfalder helt ved 438.200 kr. Udbetalinger fra en aldersopsparing modregnes derimod ikke, hvilket gør den opsparingsform særligt attraktiv.
Ældrecheck og andre tillæg
Ældrechecken er et ekstra beløb på op til 26.900 kr. om året i 2026, som udbetales automatisk til folkepensionister med lav indkomst og en likvid formue under 108.000 kr. Ud over ældrecheck kan du som pensionist søge en række behovsbestemte tillæg, blandt andet helbredstillæg til tandlæge og medicin, varmetillæg og personligt tillæg til enkeltudgifter. Retten til dem afhænger af din personlige tillægsprocent, som beregnes ud fra din indkomst.
Folkepension og gæld – hvad hvis økonomien ikke hænger sammen?
Folkepensionen er en stabil og forudsigelig indkomst, men for nogle rækker den ikke til både faste udgifter og gammel gæld. Har du gæld, du realistisk aldrig kan betale tilbage på din pension, kan en gældssanering være vejen til en frisk start, hvor skifteretten nedsætter eller helt sletter gælden. Netop fordi folkepensionen er en fast, varig indkomst, står pensionister ofte godt i en gældssaneringssag, og i visse tilfælde kan gælden eftergives helt uden afdrag via en såkaldt nulordning. Du kan læse mere om reglerne, kravene og hvordan du søger i vores guide til gældssanering.
Sådan søger du folkepension
Du skal selv søge folkepension via borger.dk med MitID – den udbetales ikke automatisk, når du når pensionsalderen. Du kan ansøge op til 6 måneder, før du når folkepensionsalderen, og pensionen udbetales fra måneden efter, du har nået den. For at få fuld folkepension skal du have haft bopæl i Danmark i mindst 40 år mellem din 15-års fødselsdag og folkepensionsalderen; ellers får du en forholdsmæssig brøkpension.
FAQ – Spørgsmål og svar om folkepension
Hvad er folkepension?
Folkepension er den offentlige, skattefinansierede pension, som alle danskere har ret til fra folkepensionsalderen, uanset om de har sparet op til pension eller ej. Den består af et fast grundbeløb, der er ens for alle, og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Folkepensionen udbetales månedligt af Udbetaling Danmark og er fundamentet i det danske pensionssystem.
Hvor meget får man i folkepension i 2026?
I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat for alle. En enlig kan derudover få op til 8.729 kr. i pensionstillæg, altså op til 16.273 kr. om måneden i alt, mens gifte og samlevende kan få op til 4.467 kr. i tillæg, altså op til 12.011 kr. i alt pr. person. Det præcise beløb afhænger af din øvrige indkomst, som kan reducere pensionstillægget.
Hvad er forskellen på grundbeløb og pensionstillæg?
Grundbeløbet er den faste del på 7.544 kr. om måneden, som alle folkepensionister får uanset formue og indkomst, mens pensionstillægget er den indkomstafhængige del, der reduceres, hvis du har store indtægter ved siden af folkepensionen. Grundbeløbet påvirkes aldrig af modregning, mens pensionstillægget kan sættes ned eller bortfalde, hvis din øvrige indkomst er høj.
Hvornår kan man få folkepension i 2026?
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 og er ens for alle uanset køn. Du kan tidligst få folkepension fra måneden efter, du når folkepensionsalderen. For personer født i 1971 eller senere er alderen planlagt til gradvist at stige mod 70 år. Du kan tjekke din helt præcise pensionsalder ud fra din fødselsdato på borger.dk.
Skal man selv søge folkepension?
Ja, du skal selv søge folkepension via borger.dk med MitID, da den ikke udbetales automatisk. Du kan ansøge op til 6 måneder, før du når folkepensionsalderen, og pensionen udbetales fra måneden efter, du har nået den. Husk at søge i god tid, så udbetalingen kan starte til tiden.
Kan man arbejde ved siden af folkepensionen?
Ja, og siden 1. januar 2024 modregnes din egen arbejdsindkomst hverken i grundbeløbet eller pensionstillægget. Du kan derfor arbejde, så meget du vil, uden at miste folkepension. Din ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst påvirker heller ikke dit grundbeløb, så det kan i mange tilfælde bedre betale sig at tage et deltidsjob som pensionist.
Hvad bliver modregnet i folkepensionen?
Modregning rammer kun pensionstillægget, aldrig grundbeløbet, og beregnes ud fra din øvrige skattepligtige indkomst som private pensioner, ratepension, livrente, ATP, aktieudbytte og kapitalindkomst. Som enlig nedsættes tillægget, når indkomsten ud over folkepensionen overstiger 95.800 kr. om året, og bortfalder ved 438.200 kr. Udbetalinger fra en aldersopsparing modregnes derimod ikke.
Bliver ATP modregnet i folkepensionen?
ATP modregnes ikke i grundbeløbet, men indgår som indkomst i beregningen af dit pensionstillæg og kan derfor være med til at reducere tillægget, hvis din samlede indkomst er høj. ATP udbetales som et fast månedligt beløb oven i folkepensionen fra folkepensionsalderen og steg med 2 procent i 2026. For de fleste er ATP et velkomment supplement til folkepensionen.
Hvad er ældrecheck, og hvem kan få den?
Ældrechecken er et ekstra årligt beløb på op til 26.900 kr. i 2026, som udbetales automatisk til folkepensionister med lav indkomst og en likvid formue under 108.000 kr. Du skal ikke søge om den, men din ret afhænger af din personlige tillægsprocent, som beregnes ud fra din indkomst. Har du formue over grænsen, udfases ældrechecken.
Hvad kræver det at få fuld folkepension?
For at få fuld folkepension skal du have haft bopæl i Danmark i mindst 40 år mellem din 15-års fødselsdag og folkepensionsalderen. Har du boet her kortere tid, får du en forholdsmæssig brøkpension, for eksempel 30/40 af fuld pension ved 30 års bopæl. Reglerne gælder både danske statsborgere og udlændinge med lovligt ophold.
Kan man få pensionstillæg som gift eller samlevende?
Ja, men det fulde pensionstillæg er lavere for par, op til 4.467 kr. om måneden mod 8.729 kr. for enlige, fordi systemet antager, at to voksne deler udgifterne. For par beregnes tillægget ud fra husstandens samlede indkomst ud over folkepensionen, og det fulde tillæg kræver, at den samlede indkomst ikke overstiger 198.800 kr. om året, med bortfald ved 533.800 kr.
Kan man få folkepension med til udlandet?
Ja, du kan som udgangspunkt få din folkepension udbetalt, hvis du flytter til et andet EU- eller EØS-land, men reglerne afhænger af, hvor længe du har boet i Danmark, og hvor du flytter hen. Grundbeløbet kan ofte medtages, mens pensionstillæg og ældrecheck typisk kun udbetales, så længe du bor i Danmark. Kontakt Udbetaling Danmark eller Ældre Sagen for en konkret vurdering før flytning.
