Gældssanering.
I dagens Danmark er det blevet utrolig nemt at optage et eller flere lån allerede fra man når 18-års alderen, hvor ens bank ofte direkte spørger de unge om de skal bruge et lån til at få kørekort, bil eller lejlighed nær studiet. Der er desværre mange unge, der falder for denne lokkedue og ender med at have lån, der påvirker deres kommende studieliv og karrierevalg i en negativ retning da de har låneafdrag hængende over hovedet, der kun bliver større i løbet af årene.
Dette driver mange unge til at optage et eller flere kviklån, eller forbrugslån, der oftest har en meget højere rente end det lån man har optaget igennem banken. Det er dog ikke kun de helt unge, der falder i økonomisk unåde, man ser også et stigende problem med voksne, der grundet huskøb, spillegæld, ludomani eller bare sløset overforbrug optager det ene kviklån efter det andet, og til sidst har en uoverskuelig gæld.
Jobmulighederne i Danmark har i de sidste par år været et faldende problem, der til dels har tvunget nogle af de økonomisk svage i samfundet ud på et skråplan, der aldrig holder op med at vippe. Der kan være så mange grunde til at man i Danmark har behov for at søge om gældssanering, men det er langt fra alle, der bliver godkendt til denne form for hjælp, faktisk er det kun ca. 10 % af alle ansøgere, der i sidste ende får gældssanering i Danmark, også selvom de i bund og grund er i stor økonomisk uføre.
Gældssanering er ikke bare en fribillet til et liv uden lån
Er man i en økonomisk krise, hvor man ikke længere kan finde hoved og hale på sine ubetalte regninger og postkassen dagligt fyldes med rykkere, er der nogle der undersøger mulighederne for at få gældssanering. Men som tidligere nævnt er det kun omkring 10 % af ansøgerne til gældssanering, der ender med at få dette pusterum i økonomien.
Gældssanering har i mange år været et begreb, der desværre er blevet misforstået og derfor har fremstået som en gylden fribillet til friheden for regninger, rykkere og uoverskuelig gæld. Men faktisk er gældssanering en retslig gang, hvor skifteretten vil undersøge ansøgerens liv, livsstil, gældsaftaler, indkomster osv. for at kunne udregne om den individuelle ansøger er i stand til at kunne indfri sin gæld på naturlig vis eller ej.
Gældssanering regler
Når skifteretten har vurderet den enkelte sag, skal der tages stilling til, hvor meget gæld der skal indfries hos diverse kreditorer, dog er det aldrig hele gælden man får fjernet, hvilket tidligere har været opfattelsen af gældssanering. Man kan få indfriet en del af sin gæld, så man i en periode af 3-7 år vil kunne tilbagebetale resten af gælden til sine kreditorer gennem et stramt budget.
Ofte ser man at restgælden efter gældssanering kan indfries på 3-5 år, der efterhånden er blevet normen. Har man først søgt om gældssanering og fået et godkendelsesstempel kan aftalen kun frafaldes hvis man ikke overholder aftalerne med ens kreditorer.

Sådan udregnes en gældssanering
Der er nogle helt konkrete faktorer, der spiller ind når man søger om gældssanering, især når det kommer til at man skal til at tilbagebetale sin restgæld over en given årrække, der normalt er 3-5 år. Standardreglen er at der bliver lavet en udregning på ens faste udgifter, eksempelvis kan man have en husleje på 3.500 kr., regninger til el/vand/varme på 500 kr. og øvrige faste udgifter på 3.000 kr. hvilket vil sige at man månedligt skal have et rådighedsbeløb på 6000 kr. dette rådighedsbeløb fratrækkes ens faste indtægter, hvorefter resten bliver ligeligt fordelt til ens kreditorer.
Hvis regnestykket ikke går op, altså at ens indtægter ikke kan dække ens faste udgifter(rådighedsbeløbet), er det muligt at få indfriet hele ens gæld i stedet for en del af den.
Der er naturligvis forskel på om der søges gældssanering til en enlig eller ægtefæller, der taget også højde for, hvor mange børn, der er i husstanden, her gælder nogle særlige rater, hvilket f.eks. vil sige at ens rådighedsbeløb stiger med 1640 kr. om måneden pr. barn i husstanden under 2 år, 2100 kr. om måneden pr. barn i husstanden indtil 7-årsalderen og 3020 kr. pr. barn i husstanden der er mellem 7-18 år.
Retningslinjerne for gældssanering sådan generelt
Der findes ikke en facitliste man kan krydse sig af på inden man søger gældssanering, derfor er der mange, der ikke tør at søge fordi de er bange for at blive afvist, men der er også mange der ansøger selvom de måske ikke regner med at få tildelt gældssanering, men som har overvejelser omkring de positive slutresultater, hvad angår økonomien. Der er dog nogle få retningslinjer man kan følge inden man forsøger sig med at søge gældssanering.
Den mest indlysende er naturligvis at man er så dårligt stillet økonomisk at der ikke er nogen som helst mulighed for at kunne betale sin gæld af på nuværende eller langtidssigtet vis, man skal så at sige være håbløst økonomisk stillet og så langt ude at man i forvejen går for lud og koldt vand.
Der er en masse retningslinjer man kan forholde sig til, hvis man overvejer at søge gældssanering, det er nemlig normalt ikke muligt at få hjælp, hvis man f.eks. er i gang med at sælge sin bolig, bil eller anden stor materiel ting, der har værdi. Man kan oftest ikke få gældssanering hvis det vurderes at et lån er optaget på et tidspunkt, hvor man udmærket var bevidst om at man på ingen måde kunne indfri sin gæld til kreditoren.
Samtidig er man ikke særlig godt stillet, hvis gælden primært består af forbrugsgæld eller bevidst gæld til det offentlige, hvis man f.eks. bevidst har oplyst forkerte oplysninger til Skat. Derudover kan man naturligvis ikke få gældssanering, hvis man har optaget lån med henblik på at kunne søge om gældssanering og i sidste ende snyde systemet, eller hvis man har haft mulighed for at betale gæld, men ikke gjort det.
Ofte stillede spørgsmål om gældssanering
Hvad er gældssanering?
Gældssanering er en retlig ordning, hvor skifteretten kan nedsætte eller helt slette din gæld, hvis den er så stor, at du realistisk aldrig kan betale den tilbage. Ved en typisk gældssanering lever du efter et fast budget i 3 år og betaler dit økonomiske overskud til kreditorerne, hvorefter resten af gælden slettes endeligt. Ordningen er reguleret i konkursloven og er en kendelse, ikke en aftale med kreditorerne.
Hvem kan få gældssanering?
Du kan få gældssanering, hvis du er håbløst forgældet, altså ikke kan betale din gæld nu eller inden for en kortere årrække, hvis saneringen medfører en varig forbedring af din økonomi, og hvis dine forhold er stabile og afklarede med hensyn til indkomst og bolig. Skifteretten vurderer også din økonomiske adfærd, så gæld fra overforbrug, spekulation eller kriminelle forhold fører som hovedregel til afslag.
Hvor længe varer en gældssanering?
En gældssanering varer normalt 3 år, efter reglerne blev ændret den 17. juli 2022, hvor perioden blev sat ned fra de tidligere 5 år. I afdragsperioden betaler du et fast månedligt beløb til kreditorerne, og når perioden er gennemført, slettes resten af gælden. I særlige tilfælde kan perioden forlænges, og for pensionister kan den være kortere eller helt uden afdrag.
Hvad er rådighedsbeløbet ved gældssanering i 2026?
Rådighedsbeløbet i 2026 er cirka 7.900 kr. om måneden for enlige og cirka 13.400 kr. for ægtepar og samlevende, og det forhøjes med cirka 2.160 kr. pr. barn under 2 år, 2.770 kr. pr. barn mellem 2 og 7 år og 3.970 kr. pr. barn mellem 7 og 18 år. Beløbet skal dække mad, tøj, transport, telefon, forsikringer og fritid, når de faste udgifter som husleje er betalt, og alt overskud derudover går til kreditorerne.
Hvad koster det at søge gældssanering?
Det er gratis at søge gældssanering. Ansøgningsskemaet hentes på domstol.dk og indsendes til skifteretten i din retskreds, i Storkøbenhavn til Sø- og Handelsretten, uden gebyr, og skifteretten betaler også den advokat, der udpeges som medhjælper i sagen. Vælger du selv at få hjælp af en gældsrådgiver eller advokat til ansøgningen, betaler du dog selv for det, medmindre du bruger gratis gældsrådgivning.
Hvordan søger man gældssanering?
Du søger gældssanering ved at udfylde ansøgningsskemaet fra domstol.dk og sende det til skifteretten sammen med dokumentation for din indkomst, alle dine gældsposter og dine faste udgifter. Herefter indkaldes du til et møde, hvor din økonomi gennemgås, og indledes sagen, udarbejder rettens medhjælper et forslag, som kreditorerne kan udtale sig om. Fra ansøgning til endelig kendelse går der typisk 4-10 måneder.
Hvorfor får man afslag på gældssanering?
De mest almindelige årsager til afslag er, at gælden stammer fra overforbrug, spekulation eller strafbare forhold, at din økonomi er uafklaret, for eksempel ved ledighed eller igangværende uddannelse, at du har stiftet ny gæld for nylig, eller at du reelt kan betale gælden over en årrække. Kun omkring hver tiende ansøger får bevilget gældssanering, så en gennemarbejdet ansøgning med fuld dokumentation er afgørende.
Hvad er en nulordning?
En nulordning er en gældssanering helt uden betalingsforpligtelse, som skifteretten kan bevilge, når din indkomst efter faste udgifter og rådighedsbeløb ikke levner noget overskud til kreditorerne. Gælden slettes så uden afdrag, typisk efter samme 3-årige periode. Nulordninger ses oftest hos pensionister og førtidspensionister, hvor den lave, faste indkomst dokumenterer, at gælden er varigt uoverstigelig.
Slettes hele gælden efter en gældssanering?
Ja, når afdragsperioden på normalt 3 år er gennemført, slettes hele den resterende gæld, der er omfattet af saneringen, uanset om den oprindelige gæld var 300.000 kr. eller flere millioner. Du betaler kun det månedlige beløb, skifteretten har fastsat ud fra din betalingsevne, og derefter er du gældfri for den gamle gæld. Enkelte gældstyper kan dog holdes uden for saneringen af skifteretten.
Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder min gældssanering?
Betaler du ikke det aftalte månedlige beløb, kan skifteretten ophæve gældssaneringen, og så skylder du igen kreditorerne de fulde oprindelige beløb. Du har selv ansvaret for indbetalingerne, som typisk samles på en konto og udbetales til kreditorerne en gang årligt. Ændrer din økonomi sig undervejs, for eksempel ved sygdom eller ledighed, kan du i stedet søge om at få afdraget nedsat, så kontakt skifteretten frem for at stoppe betalingen.
Hæfter min ægtefælle eller samlever for min gældssanering?
Nej, din ægtefælle eller samlever hæfter ikke for din gæld og skal ikke betale den. Husstandens samlede økonomi indgår dog i skifterettens budget, så partnerens indkomst og jeres fælles udgifter påvirker, hvor meget du selv kan betale til kreditorerne hver måned. Partnerens aktiver skal normalt ikke sælges, og børnefamilieydelser kan ikke bruges til at betale din gæld.
Bliver man slettet fra RKI efter en gældssanering?
Ja, RKI-registreringen bortfalder, når gældssaneringen er gennemført: ved en nulordning slettes registreringen, når kendelsen er endelig, og ved delvis eftergivelse, når afdragsperioden er afviklet. At du står i RKI, er i øvrigt ingen hindring for at søge gældssanering, tværtimod dokumenterer registreringen, at gælden er reel. Efter saneringen starter du med rent bord i kreditvurderingen, selvom historikken kan mærkes de første år.
